Da den danske maler Hans Henrik Lerfeldt i 1989 døde som knap 43-årig, var han især kendt for sine erotiske portrætter. Ligesom sin amerikanske, lidt yngre kollega Jeff Koons havde han i 1980'erne opnået et markant gennembrud på at skabe en kunst, som provokerede samfundsmoralen ved at hylde den utilslørede erotiserede fantasi til trods for, at pornoen var godt i gang med at invadere manges hverdagsliv.
I lighed med så mange andre erotiske billedkunstnere i denne periode kunne de begge hente kunstnerisk legitimitet i to omstændigheder: dels, at billedkunsten havde en stor og lang tradition for at fremstille nøgne kvinder, og dels, at den seksuelle revolution havde skabt grobund for en øget efterspørgsel på erotik og pornografi i billedform.




























