Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Henrik Marstal

Fremtidens dansker er da verdensborger - forhåbentlig!

Forfatteren Jeppe Aakjær forudså en ny tids bonde. Er bonden det 21. århundredes verdensborger, vi ser i disse dage?

Henrik Marstal

To artikler i mandagens udgave af Politiken satte med de sigende overskrifter ’Derfor fatter verden os ikke’ og ’Et yndigt land på rutsjetur’ fokus på Danmarks rolle i flygtningekrisen.

Her hævdede englænderen Michael Booth, forfatter til sidste års ’The Almost Nearly Perfect People. The Truth About the Nordic Miracle’, at Danmark er som to lande: Det er dels et lykkeligt land med unikke levebetingelser, dels et xenofobisk, intolerant og overdrevet nationalistisk land.

Lektor i nationbranding på CBS Mads Mordhorst perspektiverede Booths udsagn ved at hævde, at Danmarks socioøkonomiske formåen ganske enkelt ikke hænger sammen med dets politiske ageren.

Nej, der er vist ingen tvivl om, at vi herhjemme på kort tid har pådraget os et brandingproblem. Danmarks evne til at gøre sig uheldigt bemærket i verdenssamfundet er en stærkt tvivlsom egenskab, som landets beslutningstagere må tage meget alvorligt.

Aakjærs ord kunne næppe have passet bedre på puslinge-landets statsminister

De seneste dage har Politiken bragt en række nyskrevne digte som kommentar til flygtningekrisen. Lad mig i stedet sætte fokus på et ældre digt, nemlig Jeppe Aakjærs ’Som dybest brønd gi’r altid klarest vand’, som han skrev i 1917.

Digtet havde oprindelig titlen ’Historiens sang’ og var skrevet som en slags hyldest til det danske folk forstået som en slægt, samtidig med at det indfangede og problematiserede nogle centrale træk ved danskheden.

Baggrunden for digtet var den afmagt, som Aakjær i lighed med så mange andre danskere var blevet ramt af som følge af Første Verdenskrigs udbrud to år tidligere. For den jyske digters vedkommende var afmagten suppleret med en udmarvende frygt for, at den tyske hær ville gå over grænsen og besætte Jylland. For som han sagde, var det et fyldt spisekammer for soldaterne, der sultede som ravne.

Selv om Aakjær selvfølgelig var glad for, at Danmark ikke var direkte involveret i krigen, ramte han et ømt punkt ved i tredje vers at skrive:

Endnu en stund, så drær (dvs. blomstrer, red. ) den danske rug,

mens lærken trilrer og grågøge kukke.

Du pusling-land, som hygger dig i smug,

mens hele verden brænder om din vugge

Jeg tror ikke, jeg behøver at udlægge teksten for læseren i forhold til flygtningekrisen: Aakjærs ord kunne i hvert fald næppe have passet bedre på puslingelandets statsminister, da denne i sidste uge udtalte, at vi herhjemme var blevet overhalet af virkeligheden.

I bogen ’Efterladte erindringer’, der udkom 4 år efter Aakjærs død i 1930, giver han et personligt tilbageblik til tiden under Første Verdenskrig:

»Jeg mindes endnu med gru den forfærdelige stemning, der lå over mit sind i disse åringer, da alle ens aviser daglig serverede denne frygtelige blodsuppe, rædsel hobet på rædsel; al menneskelighed syntes at være flygtet ud af verden, al barmhjertighed havde man slængt skedevand (dvs. salpetersyre, red.) i ansigtet«.

Igen behøver jeg næppe at udlægge teksten: At barmhjertighed i en krisesituation bliver til noget, vi smider syre i ansigtet på, fordi andres ulykke gør os golde og skadefro, mens bekymringen mest angår risikoen for selv at skulle tabe noget ved andre menneskers ulykker.

Det har debatten herhjemme allerede vist flere forstemmende eksempler på, endda fra mennesker, der kalder sig kristne og betragter sig som gode forvaltere af danskheden. Til trods for elendigheden tillægger Aakjær dog danskerne positive perspektiver, idet han i sit karakteristiske billedsprog slutter digtet af med at tale om fremtidens dansker:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da står en ny tids bonde på sin toft

og lytter ud mod andre lærkesange,

mens himlen maler blåt sit sommerloft,

og rugen gulnes tæt om vig og vange.

For tredje gang siger Aakjær det så klart, at en udlægning næppe er nødvendig: Fremtidens dansker vil tilhøre en epoke, hvor der er lydhørhed over for andre måder at være menneske i verden på. Fremtidens dansker vil i så fald være blevet en verdensborger.

Fremtidens dansker vil tilhøre en epoke, hvor der er lydhørhed over for andre måder at være menneske i verden på

Men først når vi når helt ned på bunden af brønden, erkender vi klarest. Chokket over at se flygtningestrømme vandre gennem Danmark har hos mange af os skabt netop en klar erkendelse af, at vi er del af et verdenssamfund, som vi ikke kan melde os ud af, når tingene derude ikke går, som vi synes, de burde.

Kun verdensborgere forstår og formår at hjælpe sine medmennesker, også når det kræver mere end blot en indsamling, men tillige plads, tid, ressourcer og masser af næstekærlighed.

Aakjær havde tiltro til, at puslingelandets vuggehyggere en skønne dag ville blive afløst af en mere moden, modig og klartseende befolkning, der ikke blev overhalet af nogen virkelighed. Vi må så inderligt håbe, at han en dag får ret.

I år fejres Carl Nielsens 150-års fødselsdag – det vil sige komponisten, hvis melodier til Aakjærs digte resulterede i en række helt centrale sange i den danske sangskat.

Næste år er det den et år yngre Aakjærs tur. Han vil formodentlig blive fejret behørigt, hvilket forekommer at være så utroligt passende, ja, som en slags håndsrækning af skæbnen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis vi til den lejlighed kunne få sangskrivere og komponister til at skrive nye melodier til det snart 100 år gamle digt, ville det få mulighed for også at blive sunget meget mere end nu, hvor Carl Nielsens melodi – sagt med al respekt – ikke har klaret tidens tand helt så godt som mange af hans øvrige melodier til Aakjærs digte.

For digtet bør kendes og synges ikke blot af os, som har dansk statsborgerskab i dag, men også af fremtidens dansker – heriblandt den, der først skal til at lære sproget.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce