Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Henrik Marstal

Vi glemmer nemt det selvkritiske blik

Det er et kæmpe problem, at vi alt for ofte antager ting om andre mennesker, udelukkende baseret på deres hudfarve, køn og religion.

Henrik Marstal

Engang i min studietid var jeg til fest på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Der var gang i den, jeg var single og i festhumør, dansegulvet kogte, og pludselig kom jeg til at danse lige ved siden af en sort kvinde iført en virkelig lækker læderjakke.

»Nice jacket«, sagde jeg anerkendende, mens jeg overvejede, hvordan jeg kunne komme til at tale mere med hende.

»Hvorfor taler du engelsk til mig?«, svarede hun kort og kontant. Ja, hvorfor? Det lød ikke som et spørgsmål, det var meningen, jeg skulle svare på. Samtalen sluttede i det øjeblik, hun havde sagt det sidste ord i sætningen.

Fænomenet kaldes 'unconscious bias', og det betegner den omstændighed, at en person på baggrund af sine kulturvaner eller fordomme antager noget om en anden person, uden på forhånd at have overvejet, om antagelsen er rimelig

Jeg kunne nok heller ikke været kommet med et godt svar, selvom en undskyldning nok havde været mest passende. For jeg havde uden videre taget hende for en udlænding, fordi hendes hudfarve var en anden end min egen, og fordi vi var i Danmark.

PER MICHAEL JESPERSEN

Jeg blev mindet om historien, da jeg i sidste uge læste en artikel i MetroXpress om en kvinde af gambiansk afstamning, der har boet i Danmark i 13 år, men gang på gang oplever, at folk på gaden eller i toget tiltaler hende på engelsk, uden så meget at overveje, om hun mon taler dansk – hvilket hun rent faktisk gør.

Sidste år skrev samme avis en tilsvarende historie om en svensk kvinde, ligeledes med gambianske rødder: Selvom hendes modersmål var svensk, oplevede hun igen og igen, hvordan personalet i Göteborgs lufthavn talte engelsk til hende.

Fænomenet kaldes ‘unconscious bias’, det vil sige ‘uerkendt tilbøjelighed’, og det betegner den omstændighed, at en person på baggrund af sine kulturvaner eller fordomme antager noget om en anden person, uden på forhånd at have overvejet, om antagelsen er rimelig.

Ifølge en artikel om fænomenet fra 2015 i The Guardian opstår unconscious bias i situationer, hvor vores handlinger er bestemt af kun alt for stereotype opfattelser af verden – som for eksempel den, at en sort person jo ikke kan være dansker, kun turist, og at danskere derfor hellere må tale engelsk til vedkommende.

Fænomenet spiller en markant rolle: Artiklen henviste til en undersøgelse, der viste, at 67 procent briter føler sig dårligt til mode ved at tale med en funktionshæmmet person, og at 80 procent arbejdsgivere besluttedem, hvem de ansatte, ud fra hvilken dialekt ansøgeren havde.

Et andet eksempel er DR2’s 20 års-jubilæum i forrige uge. Det fejrede kanalen ved at udsende en video, hvor en række klip med et bredt udvalg af kanalens eminente værter, komikere og gæster mindede seeren om, hvilken frodig historie kanalen har haft siden begyndelsen i 1996.

Men mange undrede sig: For ud af de i alt 29 personer, der undervejs kunne ses i videoen, var 27 af dem mænd, og alle undtagen måske en enkelt hvide.

Dermed gav videoen uintentionelt et negativt indtryk af DR2 som en kanal, hvor det historisk set havde været normen at ansætte mænd og ikke kvinder, og hvor hvide personer totaltdominerede sendefladen.

Ingen af delene var formodentlig helt rigtigt – og det blev da også bekræftet, da DR2 som reaktion på protesterne skyndte sig at lægge en billedvideo ud, hvor mere end 25 kvinder fra DR2’s historie kunne ses. Men skaden var allerede sket.

Det mest tankevækkende ved jubilæumsvideoen var elementet af unconscious bias: For hvordan kunne det overhovedet ske, at ingen af producenterne havde været opmærksomme på videoens utroligt skæve repræsentation af køn og etnicitet, der i sin ensidighed grænsede til det parodiske?

Det nærliggende svar kunne være, at producenterne selv var danske, hvide mænd og dermed uopmærksomme på deres egne ‘antagelser’ om, hvad der er normalt.

Eller måske de bare havde fået klar besked på, at videoen skulle vise kanalens største stjerner gennem årene, alle mænd. Unconcious bias er ikke blot noget, personer kan have – det kan tv-kanaler også.

Et andet aktuelt DR2-eksempel er beskrivelsen af serien ‘Familien fra Lærkevej’ på kanalens hjemmeside.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mændene i familien er karakteriseret af deres handlinger og egenskaber: Hamad, den »veluddannede og lune patriark« af en far, »elsker at grille alt i familiens udestue«, mens »den idérige og kreative« søn Muri »satser alt på sin musik og egne opfindelser«, og en anden søn, »den fornuftige og drillende« Abdel, »har en succesfuld karriere i rampelyset«.

Kvinderne i familien er derimod karakteriseret ved deres udseende og evne til at udvise omsorg: Souad er »den elskelige og lattermilde mor, der er frivillig flygtningehjælper og dagplejemor«, mens datteren Yasmin er »den smukke lillesøster«, der »altid har styr på, hvad hvert familiemedlem foretager sig«.

De fleste af os har prøvet, at andre antog noget om os på baggrund af vores køn, udseende, påklædning, hudfarve eller alder. Derfor ved mange af os, hvor ubehageligt det kan være at blive udsat for andres fordomme om én

I dette tilfælde har manuskriptforfatterens, instruktørens og dramachefens forskellige unconscious bias spillet dem et puds.

Igen: Hvorfor opdager de ikke selv, at disse fremstillinger er præget af tendentiøse ‘antagelser’ vedrørende køn og etnicitet?

Men de fleste af os har prøvet at blive udsat for unconscious bias, fordi andre ‘antog’ noget om os på baggrund af vores køn, udseende, påklædning, hudfarve eller alder.

Derfor ved mange af os, hvor ubehageligt det kan være at blive udsat for andres fordomme om én – og derfor burde mange af os også være bedre til at være opmærksomme på fænomenet som et problem.

STUDERENDE

Skal vi komme unconscious bias til livs som et undertrykkende og ligestillingshæmmende fænomen, må vi blive bedre til at kalde tingene ved deres rette navn.

Og vi må blive langt bedre til at lade det selvkritiske blik på vores egne handlinger få bedre tid og plads til at udfolde sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig må vi agere mindre ekskluderende og blive bedre til at konfrontere hinanden, når fordomsfælderne er ved at klappe.

Det gælder DR2, der er sat i verden for at skabe kvalitetsoplevelser til enhver herhjemme. Det gælder etniske danskere, som spørger en sort person i toget, om pladsen ved siden af er optaget. Og det gælder dig og mig.

Næste gang jeg er til fest, har jeg selv tænkt mig bare at sige: »Flot jakke«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce