FORESTILLINGER. Flere undersøgelser viser, at en stor del af de danske lærere har en tendens til at holde fast i traditionelle forventninger til drenge og pigers evner, også selv om eleverne ikke lever op til fordommene i praksis, skriver Milla Mølgaard.
Foto: SIMON FALS (arkiv)

FORESTILLINGER. Flere undersøgelser viser, at en stor del af de danske lærere har en tendens til at holde fast i traditionelle forventninger til drenge og pigers evner, også selv om eleverne ikke lever op til fordommene i praksis, skriver Milla Mølgaard.

Milla Mølgaard

Børn er mennesker - ikke kun piger og drenge

Idéen om 'rigtige drenge’ og ’rigtige piger’ styrer alt for meget i nutidens skoler.

Milla Mølgaard

Et tryk på fjernbetjeningen eller et klik på Facebook er nok til at slå fast, at vi befinder os midt i årets største højtid for forældre med børn omkring 6 år: skolestart.

Poder i tusindvis har i denne uge taget hul på en betydningsfuld epoke i deres liv, hvor de i de næste ti år skal udvikle deres personlighed og kompetencer ved tavler, skriveborde og i skolegårdes fællesskaber.

De massive mængder lyserødt og lyseblåt udstyr slår tonen an:

»Piger og drenge er forskellige«, skriger de meget lidt mangfoldige varianter af skoletasker, madkasser og penalhuse, der ligesom tøj i (baby-)forretninger tilsyneladende har til formål at minde både børn og voksne om, at små piger er fra Venus, og små drenge er fra Mars.

Stod de insisterende farver alene, ville jeg være ret ligeglad.

Men det gør de desværre ikke.

De suppleres hvert år af journalisters historier mikset med forældres og læreres anekdoter om, hvor forskellige drenge og piger er.

Forskning har igen og igen dokumenteret, at de herskende kønsstereotyper i alt fra mødregrupper til institutioner og skoler har mere karakter af kliché end af børns reelle behov

Om de vilde hankøn og om de stille hunkøn, der har helt uens forudsætninger for at gennemføre et skoleliv og derfor skal behandles lige så uens i stort set alt, hvad de gør.

Jeg er med på, at der tydeligvis er fysisk forskel på drenge og piger, og at den til tider har betydning for, hvordan børn opfatter sig selv og opfører sig.

Men forskning har igen og igen dokumenteret, at de herskende kønsstereotyper i alt fra mødregrupper til institutioner og skoler har mere karakter af kliché end af børns reelle behov.

LÆS MERE

Nordisk Ministerråd vurderer Danmark som det mindst progressive nordiske land, når det gælder fokus på ligestilling i folkeskolen, og har påpeget det uhensigtsmæssige i, at køn er et »dominerende organiseringsprincip i undervisningen« herhjemme.

Flere undersøgelser viser, at en stor del af de danske lærere har en tendens til at holde fast i traditionelle forventninger til drenge og pigers evner, også selv om eleverne ikke lever op til fordommene i praksis.

Drengene udfolder for eksempel ofte de samme sproglige og sociale kompetencer som pigerne, men det bliver sjældent anerkendt, ligesom pigernes fysiske præstationer tilsvarende ofte ignoreres.

Det resulterer i, at drenge forsøger at tilpasse sig den dominerende forståelse af, hvad en ’rigtig dreng’ er, mens pigerne gør det samme med modsat fortegn.

Jeg var selv et af de børn, der havde svært ved at leve op til de forventninger, min skoletid havde til mig, fordi jeg var pige.

I dag er jeg lykkelig for, at jeg havde en far, der sagde, at jeg ikke skulle komme hjem, før jeg var blevet beskidt, og at ingen i min familie har sat spørgsmålstegn ved, at jeg tit opførte mig som lidt af en tomboy.

Anerkendelsen gav mig mod til at stille mig op med korslagte arme, da lærerne i skolen forsøgte at overtale min veninde og mig til at tage håndarbejde som valgfag. Vi nægtede pure.

Jeg er helt sikker på, at jeg ikke er den eneste, der er gået hjem fra skole med en følelse af at tilhøre et forkert køn

Og da vi fornemmede, at der kunne blive tale om tvang, skyndte vi os at gå i gang med at bygge en stor sparkstøtting i træsløjd.

Et projekt, vi selvsagt ikke kunne nå at gøre færdigt inden sommerferien og derfor måtte fortsætte med næste år på valgholdet sammen med drengene.

Netop det at få lov til at være en del af drengenes fællesskab betød meget for os. Der var det nemlig i orden at råbe højt.

Løbe hurtigt. Slås for sjov og lege vildt og kreativt, som vi var bedst til.

LÆS MERE

Men det var en kamp. Både at overbevise drengene om vores værd, men også at undvige de formanende pædagogpegefingre, der begyndte at løfte sig over vores noget dominerende og til tider ret frække opførsel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi var jo piger. Og de skal ikke lave ’drengestreger’, men helst holde sig til ’pigestreger’ – hvad det så end er.

Jeg kan huske, at vi brainstormede på løsninger i et spisefrikvarter i 4. klasse og kom frem til en – syntes vi selv – genial løsning:

Vi ville kun reagere på navnene Marius og Magnus. Vi ville være drenge.

Egentlig ikke, fordi vi havde lyst til at fornægte vores pigekøn. Men fordi vi følte, at det var vores eneste mulighed for at legitimere vores færden i drengenes verden.

Jeg er helt sikker på, at jeg ikke er den eneste, der er gået hjem fra skole med en følelse af at tilhøre et forkert køn.

Mit gæt er, at det sker for tusindvis af børn. For nogle hver dag, for andre blot af og til, når de er blevet mødt af kønsstereotype forventninger i stedet for anerkendelse af deres behov og kompetencer.

Både dansk og udenlandsk forskning har dokumenteret, at der er større variationer af henholdsvis piger og drenge, end der er på tværs af kønnene.

Så glæd jer til at se jeres børn, elever og klassekammerater vokse og udvikle sig. Men husk, at de først og fremmest er mennesker. De er personligheder. Og det er langt vigtigere, end om de tilfældigvis er drenge eller piger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden