Kom 1. maj, du søde milde. Ja, i morgen er på alle måder en ganske særlig dag. Den skal fejres. Måske med et lille glas eller to. Og her tænker jeg ikke på, at de røde faner for en stund atter vil blafre over det ganske land, inden de diskret pakkes væk. Hvorfor dog skræmme vælgerne og andre sarte sjæle?
Nej, i morgen er det 20-års dagen for Tony Blairs og Labours skelsættende jordskredssejr i Storbritannien. Den politiske komet vandt briternes hjerte. Slut med Margaret Thatchers nådesløse neoliberalisme og John Majors fattigmandskonservatisme. Labour, eller mere præcist New Labour med den tredje vej under armen, var parat til at tage ansvaret.




























