Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Pelle Dragsted

Folkeafstemningen handler ikke om at bekæmpe pædofili

Hvis man stemmer nej den 3. december, er det ikke fordi man modstander af internationalt samarbejde, bekæmpelse af pædofili og deltagelse i Europol.

Pelle Dragsted

Efter de første ugers kampagne fra ja-partierne efterlades man let med det indtryk, at hvis man stemmer nej den 3. december, så er man modstander af internationalt samarbejde, bekæmpelse af pædofili og deltagelse i Europol. Men det er det rene vrøvl.

Her følger derfor en oversigt over, hvad folkeafstemningen ikke handler om.

1. Folkeafstemningen handler IKKE om for eller imod internationalt samarbejde

Når man følger særligt SF’s valgkampagne, får man let det indtryk, at folkeafstemningen handler om for eller imod internationalt samarbejde. Men det er en falsk melodi.

Jeg tror ikke, der findes det parti eller den organisation i Danmark, der er modstander af et stærkt internationalt samarbejde, ikke mindst i Europa. Uenigheden går på, hvordan vi samarbejder. Samarbejde kan foregå mellemstatsligt, sådan som vi fx kender det fra OECD, FN og mange andre internationale organisationer. Samarbejdet i Europol har også hidtil været mellemstatsligt. Mellemstatslighed betyder, at der skal være enighed mellem de samarbejdende lande, og at befolkningerne i de enkelte lande ikke kan påtvinges noget, de ikke ønsker.

Afstemningen den 3. december handler grundlæggende om, hvorvidt vi skal opgive vores selvbestemmelse over vigtige dele af retspolitikken

Men ved at afskaffe retsforbeholdet overgår vi til et overstatsligt samarbejde på retsområdet. Det betyder, at Danmark kan blive tvunget til at acceptere regler og lovgivning, selvom et stort flertal af danskerne er uenige. At fastholde vores retsforbehold betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde internationalt og på tværs af Europa, men det sikrer, at samarbejdet sker på en måde, der sikrer, at vi ikke kan blive pålagt regler og love på retsområdet, som vi ikke ønsker.

2. Folkeafstemningen handler IKKE om at bekæmpe pædofili

Ja-partiernes kampagne grænser til det skamløse, når de tager kampen mod pædofili og menneskehandel som gidsel for at få et ja den 3. december. Ingen er uenige i, at disse forfærdelige forbrydelser skal bekæmpes med alle de midler, vi har. Danmark har i mange år deltaget i en række vigtige samarbejder på tværs af Europa.

Og det vil vi fortsætte med uanset resultatet den 3. december. Det er helt utænkeligt, at de andre europæiske lande ikke skulle ønske at fortsætte samarbejdet med Danmark om kampen mod disse forbrydelser, fordi Danmark ikke ønsker at opgive vores selvbestemmelse på retsområdet. Den række af lande, der står udenfor det retslige samarbejde i EU eller slet ikke er medlemmer af EU, er på ingen måde hårdere ramt af disse former for kriminalitet, end de lande, som er med.

LÆS OGSÅ

3. Folkeafstemningen handler IKKE om Europol

Ja-partiernes påstår, at Danmark ikke længere kan være med i politisamarbejdet i Europol, hvis vi stemmer nej den 3. december. Men det er notorisk forkert.

Et nej til at afgive suverænitet ved at afskaffe hele retsforbeholdet forhindrer på ingen måde, at Danmark kan deltage i Europol, hvis vi ønsker det. Hvis det bliver et nej, kan Danmark arbejde på at få en parallelaftale med Europol. Folketinget kan også udskrive en ny folkeafstemning, der alene handler om deltagelsen i Europol, men ikke overgiver suverænitet på resten af retsområdet. På den måde sikres det, at hvis et flertal i Folketinget fremover ønsker at overdrage suverænitet på andre områder end Europol, så skal befolkningen spørges ved en ny folkeafstemning. Regeringen har i et svar til Folketinget bekræftet, at denne løsning er både juridisk og politisk mulig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så det er egentlig meget enkelt: Hvis du ønsker, at Danmark skal deltage i Europol, men ønsker at fastholde selvbestemmelsen på resten af retsområdet, så skal du stemme nej den 3. december og ja ved en efterfølgende folkeafstemning om Europol. Kun hvis du ønsker, at give ja-partierne mulighed for en fuldstændig opgivelse af vores selvbestemmelse på retsområdet, skal du stemme ja den 3. december.

4. Afstemningen handler IKKE om asylsamarbejde

En afskaffelse af vores retsforbehold vil ikke føre Danmark tættere på en fælles europæisk asylpolitik, sådan som særligt SF forsøger at give indtryk af. Faktisk tværtimod. De partier, der anbefaler et ja, har nemlig givet hinanden vetoret i spørgsmålet. Selv hvis et flertal i Folketinget engang i fremtiden ønskede at deltage i en fælles europæisk asylpolitik, ville f.eks. Konservative og Venstre ifølge aftalen have denne vetoret.

Men hverken et ja eller et nej forhindrer Danmark i at deltage i fælleseuropæiske aftaler om f.eks. en mere rimelig fordeling af de flygtninge, der kommer til Europa. Det er den manglende politiske vilje og ikke det danske forbehold, der står i vejen for, at Danmark kan deltage i sådan en aftale.

Hvad handler afstemningen så om?

Afstemningen den 3. december handler grundlæggende om, hvorvidt vi skal opgive vores selvbestemmelse over vigtige dele af retspolitikken. Retspolitikken er ikke et hvilket som helst område. Den vedrører de allermest centrale spørgsmål i forholdet mellem staten og borgeren: Hvad der skal straffes. Hvordan og hvor hårdt der skal straffes. Statens muligheder for tvangsindgreb over for borgeren – som ransagninger, aflytninger og overvågning. Civilretslige spørgsmål som arveret og forældremyndighed.

Hvis dette område overgår til et overstatsligt EU-samarbejde, skal Danmark underlægge sig det, som et flertal i EU bestemmer. Lande med helt andre retstraditioner, med langt mere konservative eller autoritære holdninger, kan overtrumfe os, uden at vi har mulighed for at sige fra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Retsforbeholdet giver os i dag sikkerhed som borgere for, at hvis ja-partierne på Christiansborg ønsker at overdrage suverænitet til EU på nye områder inden for retspolitikken, så skal vi spørges ved en folkeafstemning. Med en afskaffelse af vores retsforbehold vil hver enkelt af os som borgere miste denne grundlovsbeskyttede sikkerhed.

Fremover vil et hvilket som helst simpelt flertal i Folketinget, uden at spørge befolkningen, kunne opgive selvbestemmelse på retspolitikkens meget afgørende områder. Og selv hvis vi vælger et nyt flertal i folketinget vil de ikke kunne tage beslutningsretten tilbage, når den først er overdraget.

Derfor stemmer jeg nej den 3. december.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce