Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Pelle Dragsted
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den virkelige historie om bank-pakkerne er, at danskerne blev snydt

Bankerne fik Danmarkshistoriens billigste forsikringsordning, men betalingen stod slet ikke mål med værdien.

Pelle Dragsted
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken konkluderede i en artikel 1. april, at venstrefløjens kritik af bankpakkerne efter finanskrisen havde været forfejlet, fordi det endelige regnestykke viser, at statens har haft et overskud på 18 mia. kr. på bankpakkerne.

Politiken er desværre hoppet med begge ben i regeringen og bankernes spin. For der er absolut ingen grund til at lægge kritikken af bankpakkerne i graven.

Det er faktisk ikke nogen nyhed, at staten ’fik et overskud på bankpakkerne’ i den snævre forstand, som Politiken beskriver. Det har længe været kendt.

Det, der imidlertid er det interessante spørgsmål, er, hvor meget bankerne tjente på bankpakkerne og hvor stor en andel af den fortjeneste, som tilgik staten. Staten spændte et sikkerhedsnet ud under bankerne på ca. 3000 mia. kr. Værdien af denne forsikring for bankerne var enorm, da en statsgaranti gjorde det langt billigere for dem at hente kapital. Men samtidigt påtog staten sig en enorm risiko.

Efter et nattemøde mellem Danske Banks direktør og regeringen vendte man pludselig på en tallerken

Diskussionen dengang var grundlæggende, om staten skulle have andel af ejerskabet i bankerne til gengæld for bankpakkerne - sådan at staten (dvs. os alle sammen) ikke bare skulle dække eventuelle tab, men også ville få andel i den værditilvækst, som bankpakkerne skabte.

Vores holdning dengang som i dag var, at hvis staten skulle kollektivisere et evt. tab - så skulle en evt. gevinst også kollektiviseres. Det var faktisk også det oprindelige udspil fra regeringen, at staten skulle have en andel til gengæld for at stille bankpakkerne til rådighed. Men efter et nattemøde mellem Danske Banks direktør og regeringen vendte man pludselig på en tallerken.

AKTIONÆRER

Bankerne har nu igen enorme overskud – og har udbetalt milliarder i udbytte. Alene aktionærerne i Danske Bank har i udbytter og kursstigning tjent 145 mia. kr. siden banken blev reddet af samfundet. Denne gevinst havde staten fået andel i, hvis bankpakkerne var blevet skruet sammen på samme måde, som det skete i en række andre lande.

Og set i forhold til denne fortjeneste til aktionærerne i bare én bank, er de 18 mia. kr. i statslig gevinst bestemt ikke noget at falde på halen over. Et beløb, der tilmed er sat for højt, fordi bankernes betaling kan trækkes fra i skat, hvormed den egentlige gevinst for staten er ca. 10 mia. kr. lavere.

Bankerne fik Danmarkshistoriens billigste forsikringsordning, hvor betalingen slet ikke stod mål med værdien. Og danskerne blev snydt så vandet driver. Det er den virkelige historie om bank-pakkerne - og det er sgu´ ærgerligt, at Politiken ikke er gået mere kritisk til værks.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden