0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Peter Skaarups tale ved Folkemødet på Bornholm 2011

Peter Skaarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning


Lad mig først og fremmest sige, at jeg er meget glad for at se så mange her på Bornholm i anledning af folkemødet. Det forlyder ofte, at det ikke går så godt med demokratiet herhjemme. At danskerne tager demokratiet for givet, og at mange er ligeglade. Det passer ikke! Når jeg er rundt i Danmark, så oplever jeg altid, at engagementet og debatlysten blandt danskerne er utrolig stor. Jeg kan såmænd også i denne lille lukkede kreds afsløre, at min mailboks også bliver flittigt brugt af danskere, der har spørgsmål til eller gerne vil give deres mening til kende i forhold til Dansk Folkepartis politik. Og ja, det er dejligt at få al den opmærksomhed.

Danskerne vil gerne diskutere politik, og vi er alt andet end ligeglade med, hvordan vi skal indrette vores samfund. Sådan er det. Men i den travle hverdag kan tiden mangle til at fordybe sig og tænke de større tanker, og derfor er det godt, at vi er samlet her på Bornholm for netop at gøre dette. Folkemødet er en glimrende anledning til at træde et skridt tilbage, tage en dyb indånding og så diskutere med hinanden på kryds og tværs. Det er så ikke sikkert, at man bliver enige om alting, men en god debat har en demokratisk og udviklende værdi i sig selv.

Jeg har været i politik i mange år efterhånden, og jeg elsker en god debat. Desværre er det ikke altid, at man får en sådan, og nogle gange bliver man som politiker også overrasket over, hvilke emner, der bliver pludselig bliver dem, der bliver diskuteret på direktionsgangene og over spegepølsemaden i kantinen på snedkeriet. Det er selvfølgelig genindførelsen af grænsekontrollen, jeg tænker på. Man skulle jo mene, at det er den mest naturlige ting i verden, at et land reagerer på, at udefrakommende bevæger sig over landets grænser og begår kriminalitet i et uhørt omfang til skade for landets borgere. Men sådan er det åbenbart ikke alle, der ser på genindførelsen af grænsekontrollen.

Der var jo også nogle, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, der mente, at kontrol ved grænsen var en fremragende idé, for så lidt senere at ændre mening fuldstændigt. Nu skulle detpludselig være lidt baglandspatruljer og lidt mere kontrol inde i landet, der er sagen. Det giver ingen mening. For det er logik for burhøns, at det er langt nemmere at stoppe for eksempel de store mængder smuglervarer, der ofte bliver solgt i kiosker og lignende uden, at der er betalt afgifter til statskassen, ved grænsen, end det er at skulle gøre noget ved problemet, når varerne først er kommet ind og spredt over et stort område. Det er nu engang også nemmere at stoppe narkotika, illegale indvandrere og våben ved vores grænser, end det er at få styr på disse ting, når de først er kommet ind i landet.

For bornholmerne og øens gæster sker der det, at kontrollen på færgehavnen i Rønne bliver intensiveret. Det betyder, at der kommer en styrket kontrol af færgeruterne fra Rønne til henholdsvis Ystad i Sverige og Sassnitz i Tyskland. Bliver det så noget som bornholmerne eller de mange, der hvert år besøger Bornholm, kommer til at mærke? Næppe. I hvert fald ikke, hvis de har rent mel i bagagen, undskyld, jeg mente selvfølgelig rent mel i posen.

Og det er jo netop det, som det hele handler om: Når vi sikrer grænsekontrol og en fordobling af normalstraffen for hjemmerøveri og overfaldsvoldtægter, så er det for at gøre livet mere trygt for almindelige danskere. For vi skal ikke finde os i at være utrygge i hverken vores eget hjem, eller når vi færdes på gader og stræder. I Danmark skal vi kunne gå rundt i vores eget hjem uden frygt for, at det en dag ringer på døren og en køllebevæbnet hjemmerøver står ude foran vores dør. I Danmark skal vi turde lade vores datter cykle hjem fra en fest. I Danmark skal det ikke være frygten, der styrer vores liv. I Danmark skal vi selv bestemme. Det er også det, vores demokrati handler om. Det handler om, at vi bestemmer, hvad der skal ske med vores land og hvilke love og regler, der skal gælde her. Det bør ikke være spor svært at forstå for nogen, men det kniber åbenbart lidt for visse personer i Bruxelles eller Strassbourg, eller hvor EU-cirkusset nu befinder sig i øjeblikket. Men nu er vi jo til Folkemøde på Bornholm, og jeg vil i dag meget hellere tale om Danmark og Bornholm end om EU’s bureaukrater.

For hele Danmarks øjne hviler i disse dage på Bornholm. Jeg tror såmænd dårligt nok, at der er en eneste journalist eller politiker tilbage i resten af Danmark. Og vi skal nok nå vidt omkring i vores politiske diskussioner. Personligt glæder jeg mig meget til at blive præsenteret for nogle idéer og nytænkning i forhold til, hvordan vi sikrer, at danskerne ikke ender med at blive samlet om nogle få store byer. De fleste kender jo nok forfatteren og digteren Martin Andersen Nexø. Han var faktisk født på Christianshavn, men på grund af arbejdsløshed i København flyttede familien i 1877 til Bornholm. Og sådan var det for Bornholm i de dage, indbyggertallet voksede. Fra 1801 til 1880 oplevede øen en fordobling af befolkningstallet fra cirka 20.000 til omkring 40.000 indbyggere. Men efter det lå øens indbyggertal på et nogenlunde stabilt niveau, og de sidste 30 år har Bornholm så oplevet en affolkning. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Men hvad? Jeg er helt med på, at der ikke findes en enkelt tryllesætning a’la ”Sim-sa-la-bim” og så er problemet løst, og det er netop derfor, at jeg glæder mig til at høre en masse gode bud på, hvordan vi får vendt den udvikling. For det er vigtigt at komme ud i landet og lytte til danskerne og lade sig inspirere. For det er ikke på Christiansborg, at danskerne lever deres liv. Det gør de i Rudkøbing, i Ringe, i Ry, i Rødekro, i Ringkøbing, i Rønne og hvor man nu ellers bor. Det ved vi om nogen i Dansk Folkeparti, og derfor arbejder vi for at lave love og beslutninger, der er til gavn og ikke til gene for borgerne. Og det kan man kun, hvis man lytter til de såkaldt helt almindelige mennesker, der bor rundt omkring i Danmark.

Men demokrati handler ikke kun om at lytte. Det handler også at sige det, man vil, og ikke mindst 'kunne' sige det, man gerne vil. Det handler med andre ord om ytringsfrihed. I Dansk Folkeparti har vi en mand, der ud over at være medlem af Folketinget, også har skrevet noget så sjældent som et hit om netop ytringsfriheden:

”Sæt dig ned, og lyt engang til det ord, som er frit
for du kan sige, li´ hvad du vil,
hvis det er det, der skal til
sig' hvad du føler sig' hvad du tænker
uden snærende lænker”

Sådan lyder det blandt andet i Kim Christiansens sang ”Dit valg – dit land”, som siden udgivelsen i januar har udviklet sig til noget nær en landeplage. Og vi er så heldige, at vi har netop Kim Christiansen med den sprøde stemme, Dansk Folkepartis svar på Bryan Adams eller måske snarere Joe Cocker og trioen ”Hittegods” her i dag til at spille nogle numre for os. Det glæder jeg mig meget til.

Og så vil jeg sige tak for jeres tid. Det er en fornøjelse at være med. Tusind tak!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage