Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Peter Skaarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engelsk folkeafstemning om EU er meget spændende for Danmark

I DF har vi altid været bedre end de fleste til at forstå folks EU-skepsis.

Peter Skaarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den 23. juni holder briterne en vigtig folkeafstemning om, hvorvidt de skal blive i EU eller ej. Det har givet anledning til en iøjnefaldende meningsmåling i Danmark. Hvis briterne stemmer sig ud, er der for første gang i mange år statistisk dødt løb i Danmark mellem dem, som vil blive i EU, og dem, som vil ud.

Målingen kommer fra Epinion for Analyseenheden 4V. Af de 1.002 adspurgte vil kun 30 procent med sikkerhed blive i EU i tilfælde af Brexit, mens 27 procent vil melde sig ud. Den statistiske usikkerhed er 3,1 procentpoint. Noget rører sig altså i befolkningen i denne tid.

BO LIDEGAARD

Dagbladet Politiken søgte 16. april på forsiden at gøre det til et problem for DF, at der på denne måde er stigende EU-skepsis i Danmark. En lidt søgt vinkling, synes jeg, for i DF har vi såmænd altid været bedre end de fleste til at forstå folks EU-skepsis.

Men OK, hvis man skal gå ind på det EU-glade dagblads præmis, så er historien en lidt anden. Den handler ikke kun om DF, men om at et stort skel mellem næsten alle politiske partier og deres vælgere igen er ved at bygge sig op.

Uden Storbritannien ventes fremtidens EU at være mere protektionistisk og handle mere om den krisetruede euro

Hos Konservative går partitoppen for eksempel glødende ind for dansk EU-medlemskab. Hvorimod næsten hver tredje af partiets vælgere er parate til at følge briterne ud af EU. Til spørgsmålet om hvad Danmark skal gøre i tilfælde af Brexit, svarer over 40 procent af vælgerne i henholdsvis S, V, LA, SF og ALT enten ’ved ikke’ eller ’se tiden an og senere træffe en beslutning’. Så mange tvivlere i så mange partier mindes jeg ikke at have set. Derfor er det vigtigt med rettidig omhu at kende de eventuelle konsekvenser af den britiske afstemning.

POLITIKEN MENER

I 4V’s rapport manes de fleste Brexit-dommedagsprofetier faktisk i jorden, uden at udfordringerne bliver undervurderet. Konklusionen er, at det vil være til dansk fordel, både politisk og for erhvervslivet, hvis briterne bliver. Ingen tvivl om det.

Omvendt, hvis briterne stemmer sig ud. Uden Storbritannien ventes fremtidens EU at være mere protektionistisk og handle mere om den på ny krisetruede euro, samt om ’stadig tættere union’. Her står Danmark i så fald temmelig alene med sin eksport-orienterede økonomi og en politisk stemmevægt på 1,1 procent i EU’s Ministerråd.

Jeg synes, danskerne fortjener en mere grundig, nuanceret og mangfoldig EU-debat

Derfor er det vigtigt på et oplyst grundlag at tage debatterne om den britiske afstemning og om, hvad der gavner Danmark mest i situationen. Her kan medierne gøre os alle sammen en tjeneste ved at tilgodese mangfoldigheden.

Jeg taler ikke for censur, men for mangfoldighed. Lad mig give et par eksempler på ensidigheden: På DR og andetsteds har den flittigt brugte ’EU-ekspert’ Marlene Wind overfuset lidt over halvdelen af den danske befolkning som »pinagtige fedtspillere«, fordi de tillod sig at stemme nej ved folkeafstemningen 3. december. Hun har ret til sin mening, men som ’ekspert’ har hun med sine udtalelser tabt en god del af sit publikum.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

MARLENE WIND

Ditto med Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen på TV 2 News. Ellemann har som bekendt beskrevet flertallet af vælgerne 3. december som ’bindegale’. Og de tos ’ekspert’-melodier kørte i øvrigt hele vejen frem mod den demokratiske folkeafstemning 3. december. Den ene ja-siger kunne på TV 2 forklare den anden ja-siger og den danske befolkning, hvorfor alt andet end et ja var helt til hest! Her blev man altså en lille smule træt…

Tilbage til DR. Senest har Bjarke Møller fra Tænketanken Europa indirekte takket for millionstøtten fra både erhvervstop og fagbevægelse, da han på Deadline på DR2 9. april beskrev tilhængere af grænsekontrol som ’reptilhjerner’. Hmm…, sikke som de menige medlemmer af Dansk Industri, CO Industri, 3F, Dansk Metal m.fl., der støtter Tænketanken Europa med penge eller på anden måde, fik fuld valuta tilbage fra Bjarke Møller!

Jeg synes, danskerne fortjener en mere grundig, nuanceret og mangfoldig EU-debat. Det kan medierne hjælpe med til. Også når der ikke lige er en dansk folkeafstemning om hjørnet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden