Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Daniel Skovhus

Giftsyge vindmøllearbejdere er regeringens ansvar

Vi mangler et langt mere potent tilsyn med dårligt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser.

Daniel Skovhus

I årevis har arbejdere på vindmøllefabrikkerne i Danmark arbejdet under vilkår, der giver dem en længere liste af erhvervssygdomme: hjerneskader, lungesygdomme, muligvis kræft, alvorlig allergi og eksem fra stofferne styren og epoxy. Vi snakker ikke 1950 – vi taler sygt kemisk arbejdsmiljø i dette årtusinde.

I de seneste uger har der nu igen kørt en sag i pressen om forgiftning af arbejdere i vindmølleindustrien. Forgiftning, der kunne være blevet stoppet for længe siden, hvis viljen hos politikere og myndigheder havde været til stede og man ønskede at lære af fortidens synder og fejl: Vi har i årtier vidst, at kemiske stoffer som styren og epoxy er dødgiftige, men den grønne vindmølle-industri har fået særbehandling. De skaffer jo jobs til landet!

I denne omgang er det Siemens og Vestas, der er i vælten med arbejdere, der får lungesygdomme, allergi og eksem af epoxy. Men det er ikke mere end 5 år siden, at danske LM Wind Power blev afsløret i at forgifte sine arbejdere med styren i forbindelse med støbning af vindmøllevinger.

I dag har LM udflyttet de fleste farlige jobs til Indien og Kina. Tilbage er Vestas og Siemens med mange tusinde danske ansatte, der støber vindmøllevinger med epoxy under farlige forhold. Både Vestas og Siemens har fået Arbejdstilsynets kronesmiley for et godt arbejdsmiljø og er derfor fritaget for uanmeldte besøg fra Arbejdstilsynet, som så kan koncentrere sig om de arbejdspladser, hvor der er dårligst arbejdsmiljø.

I Norge har tilsynet mulighed for i sidste ende at tage strømmen, og direktørens ansvar er mere personligt

Myndigheder og politikere har sovet i timen. Den ene hånd ved ikke, hvad den anden laver. Selv om det ligesom i tilfældet med LM Wind Power vælter ind med anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen om erhvervssygdomme, kender den parallelle myndighed, Arbejdstilsynet, intet til sygdomsanmeldelserne. Der er ingen koordinering, og myndighederne udveksler stadig ikke oplysninger.

For 5 år siden lovede daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg efter giftskandalen på LM Wind Power, at der nu skulle ske en opstramning og bedre koordinering via flere initiativer. Men her 5 år efter hedder beskæftigelsesministeren Jørn Neergaard Larsen, tidl. direktør i DA, Dansk Arbejdsgiverforening, og intet er sket.

Han lover nu handling, vel vidende at noget af det første, hans regering foretog sig, var at beskære Arbejdstilsynet. Så sent som med finanslovsaftalen for 2016 fjernes 31 millioner kroner fra Arbejdstilsynet i 2016, og i 2017 er alle særlige tilsynsindsatser helt væk. Aftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Arbejdstilsynet har oplyst, at de nye nedskæringer vil medføre en reduktion på 125 årsværk.

Hvert år har vi knap 80.000 arbejdsulykker og arbejdsskader. Jeg foreslår større personligt strafansvar for de ansvarlige direktører og et mere potent tilsyn, både når det kommer til beføjelser og bemanding. Det er jo svært at tage en myndighed seriøst, der for det meste kun har mandat til at løfte pegefingeren.

I Norge har tilsynet mulighed for i sidste ende at tage strømmen, og direktørens ansvar er mere personligt og stopper ikke i samme omfang ved cvr-nummeret.

I Danmark startede kastrationen af Arbejdstilsynet, da de borgerlige overtog regeringsmagten i 2001. Foghregeringen nedlagde BST (Bedriftssundhedstjenesten), fjernede Arbejdstilsynets mulighed for at uddele administrative bøder og beskar bevillingerne med 25 pct. Den socialdemokratiske regering pumpede lidt liv i tilsynet, da den tog over i 2011, men selv de små forbedringer blev selvfølgelig rullet tilbage efter valget sidste år, da der blev fyret over 100 mand i tilsynet.

Det er uden tvivl Venstre-regeringen, der bærer det største ansvar for, at danske arbejdere bliver syge på arbejdet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce