Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Per Marquard Otzen

Uffe Elbæk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er en direkte trussel mod vores børn og børnebørn

Lad os tage stilling. Til miljøkrisen. Til retfærdighedskrisen og til hamsterhjulet.

Uffe Elbæk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advarsel: Hvis du ikke har lyst til at sætte spørgsmålstegn ved den udgave af kapitalismen, vi kender i dag, så læs ikke videre. Det samme er min anbefaling, hvis du mener, at organisationer som FN’s Klimapanel, Verdensnaturfonden, Oxfam eller Danmarks Naturfredningsforening er utroværdige. Og specielt gælder det, hvis du rent faktisk bekymrer dig om dine børn og børnebørns fremtid, men af den ene eller anden grund alligevel ikke ønsker at tage stilling til det, der sker i vores samfund lige nu.

Hvis du har det sådan, så stop her. For du skal da ikke spilde tiden på en klumme, du på forhånd er uenig i. Og livet er altså også for kort til at have dårlig samvittighed. Men hvis du er en af de tusindvis af danskere der, hånden på hjertet, godt ved, at der er brug for et radikalt opgør med vores nuværende økonomiske model, så læs endelig videre.

Måske er du en af dem, der for alvor er begyndt at fundere over, ja måske ligefrem begyndt at danne dig billeder af, hvordan et samfund kunne se ud, hvis det ikke defineres af den nuværende materielle og økonomiske vækstideologi med dens særlige forståelse af, hvad succes og rigdom er. Sådan har jeg det. Personligt står jeg stadig med det ene ben i den gamle økonomiforståelse, men med det andet ben godt på vej ind i en radikal anden forståelse for og erkendelse af dynamikken mellem økonomi, fællesskab og planetens overlevelse.

En ny forståelse er helt nødvendigt. Det er ikke kun mig, der siger det. Det er også FN’s Klimapanel. Her er blot nogle få nedslag i deres seneste afrapportering: Hvert af de seneste tre årtier har sat rekord som det varmeste siden 1850. Hedebølger vil derfor blive hyppigere og længere, og det samme vil ekstrem nedbør. Så godt som alle verdens gletsjere skrumper og mange økosystemer, især koralrev og polarområder, er sårbare over for det ændrede klima. Koncentrationen af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er nu højere end på noget tidspunkt i de foregående 800.000 år.

Stort set samtidig med FN’s udmelding udgav Verdensnaturfonden en rapport, der konkluderede, at antallet af vilde dyr er halveret alene i løbet af de sidste 40 år. Hvilket igen blev bakket op af tal fra Danmarks Naturfredningsforening, der kunne fortælle, at biodiversiteten i Danmark har været konstant faldene op igennem nullerne. Det er altså livets helt centrale byggesten, vi er inde og røre ved i disse år.

Hvis man lægger al den faktuelle viden om klodens tilstand op ved siden af det økonomiske ulighedsbillede, der også præger verden i dag, tegner der sig ikke bare en dyb miljøkrise for planeten, men en dyb retfærdighedskrise for klodens befolkning.

På World Economic Forum i Schweiz i januar i år kunne velgørenhedsorganisationen Oxfam eksempelvis offentliggøre følgende økonomiske nøgletal: De rigeste 85 mennesker i verden ejer det samme som den fattigste halvdel af verdens befolkning - godt 3,5 milliarder mennesker. Og næsten halvdelen af verdens formue - 600.000 mia. kr. - ejes af 1 pct. af klodens mennesker.

LÆS DEBAT

Kort sagt: Den måde vi i dag organiserer, forstår og lever vores liv i vores del af verden – og lige om lidt også i Kina, Indien og Afrika – er en direkte trussel mod vores børn og børnebørns muligheder for at skabe et godt og meningsfuldt liv. Ikke bare for sig selv, men i endnu højre grad for deres børn og børnebørn.

Spørgsmålet er, hvordan vi hver især vil forholde os til denne uretfærdighed? Vil vi fortsætte ud af det nuværende vækst og ulighedsspor for til sidst at køre frontalt ind i klima-muren? Eller vil vi bremse op, mens vi kan nå at dreje i en anden og mere bæredygtig retning?

Jeg frygter det første og håber på det sidste. Det er også derfor, at jeg personligt har gjort op med mig selv, at jeg ikke vil stå i en situation om ti år, hvor jeg ikke kan svare på mine børnebørns spørgsmål, om hvad jeg gjorde for at ændre den nuværende økonomiske og politiske kurs.

Og jeg tror, vi er mange, der har det sådan. At vi bliver nødt til at tage stilling: Til konkurrencesamfundet. Til hamsterhjulet. Til effektivitets- og dokumentationsræset på vores offentlige institutioner. Til hvad der er fællesskabets interesser og hvad der er markedets.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og så sammen formulere nye og andre svar. Sammen skabe noget bedre.

Heldigvis bliver det ikke bare ved luftige idéer og visionære formuleringer. Det er også kommet konkret handling bag ordene:

LÆS UFFE ELBÆK

En ny form for værdibaseret iværksætterkultur og hverdagspolitisk aktivisme har set dagens lys. Bare tænk på delebils-ordninger, Samsø som fossilfri ø og symbiose-netværket i Kalundborg, hvor den ene virksomheds affald er den anden virksomheds ressource.

Der er masser af konkrete eksempler. Og hvert nyt initiativ føjer til fundamentet for en ny forståelse af økonomi og samfund. Jeg glæder mig til om ti år at fortælle mine børnebørn om turen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden