Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Uffe Elbæk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lad os få et nyt '68-oprør nu

Tiden kalder på, at vi omdefinerer magtens centrum og tager demokratiet tilbage.

Uffe Elbæk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu, denne mandag, begynder den politiske sæson igen så småt. Endt er min ferie, og dermed er det på tide at gøre status over, hvad der er sket og sagt her henover sommeren. Og jeg kan allerede se, at de store politiske fisk i Danmark står lige der, hvor de stod, da jeg sidst så dem. Blot endnu klarere i deres farver og positioner.

Lad os begynde med Pia Kjærsgaard. Ikke overraskende ønsker hun respekten for autoriteterne tilbage, kan jeg læse i hendes faste klumme i Berlingske.

Det er ingen overdrivelse at skrive, at vi som samfund bevæger os mod mere og mere yderligtgående positioner - både politisk og værdimæssigt.

I Information fortæller Martin Henriksen fra samme parti mig, at han har et godt råd til de tre lesbiske asylansøgere, der risikerer at blive udvist til Uganda. Nemlig, at de ikke skal gøre sådan et nummer ud af, at de er homoseksuelle, når de kommer tilbage til Uganda. Og i Berlingske foreslår Søren Espersen (DF) et totalt stop for indvandring fra muslimske lande de næste fire-seks år.

Det var nogle af de mere markante sommer-udmeldinger fra DF. Oven i det skal man lægge en åbenbart udbredt enighed blandt flere af de borgerlige partier om at gøre op med flygtninge-konventionerne. Dog slår justitsministeren formildende fast, at man altså ikke kan sige, at alle muslimer er terrorister. Alligevel vil Venstre, hvis andre partier er med på idéen, gerne gå forrest i et opgør med de internationale konventioner på flygtningeområdet.

Det var nogle af udmeldingerne fra den borgerlige lejr her i juli, godt sovset ind i den uendelige debat om danske værdier. Men hvad så med oppositionens største parti? Hvad er socialdemokraternes reaktion? Jo, her på dørtrinnet til en ny politisk sæson opfordrer Mette Frederiksen til tæt parløb med DF. Hvilket får Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen til at se et helt nyt politisk landkort i Danmark for sig, hvor de tre store partier Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre udgør en ny spændende politisk trekant, der kan sikre den nødvendige politiske reform-stabilitet i Danmark.

Sådan. Så er jeg hjemme igen efter sommerferie. Klar til en ny politisk sæson ovenpå en sommer, som på mange måder var alt for varm. Dels er der aldrig målt så høje varmegrader for kloden nogensinde, dels gik de indre følelsesmæssige termostater amok: fra Brexit-afstemning i UK over terror i Frankrig til mislykket militærkup i Tyrkiet. For ikke at glemme de mildest talt vilde politiske udmeldinger fra den måske kommende amerikanske præsident, Donald Trump.

NOA REDINGTON

Det er ingen overdrivelse at skrive, at vi som samfund bevæger os mod mere og mere yderligtgående positioner – både politisk og værdimæssigt. Mange fornemmer, at det knager og brager derinde i magtens centrum. Eller måske er det noget helt andet, der er på spil: Måske kalder tiden faktisk på, at vi omdefinerer magtens centrum og tager demokratiet tilbage. Tilbage til de mellemmenneskelige relationer. På arbejdspladserne, uddannelserne og sociale fællesskaber. Et demokratisk perspektivskifte fra, at det er de store bærende institutioner – politiske, kulturelle og økonomiske – der sikrer samfundets sammenhængskraft, til at magtens centrum er i og imellem dig og mig.

Hvor pokker er borgernes demokratiske tvivl blevet af? Hvor er vores kritiske, ydmyge nysgerrighed? Hvor er det lille ord 'hvorfor' blevet af?

Hvis det er rigtigt, er det netop ikke er respekten for autoriteterne – Gud, konge og fædreland – som Pia Kjærsgaard ellers advokerer så helhjertet for, men derimod respekten overfor hinanden, der er brug for. Respekten fra mig til dig og tilbage igen. Respekt i øjenhøjde. Autoriteter i øjenhøjde. Din autoritet. Min autoritet. Vores autoritet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det, der er brug for, er et nyt ’68. Et oprør, der igen kommer indefra og nedefra. Hvorfor? Fordi de demokratiske sejre, som ungdomsoprøret og med dem fagbevægelsen, kvindebevægelsen og miljøbevægelsen opnåede – lige fra studenter- og medarbejderindflydelse på universiteterne over arbejdspladsdemokrati til ligestilling og minoritetsrettigheder – gennem de seneste 30-40 år stille og roligt er blevet rullet tilbage.

I stedet for at vægte decentrale og selvforvaltende samfund, organisationer og institutioner har vi fået et mere og mere centraliseret, topstyret bureaukrati. Som i al sin lean-ness og anonymitet er så frygteligt upersonligt og maskinelt, at det nærmest er umuligt at komme i tale med ”det” – og det gælder, om det så er staten, kommunen, afdelingen, styrelsen, forvaltningen. Ja, lad os bare kalde det systemet.

Jo mere uigennemskueligt og ansigtsløst samfundet bliver, jo mere følelsesladet bliver vores andres kommunikation – paradoksalt nok. Vi har ikke længere samtaler. Vi har konfrontationer, konflikter og offentlige slagsmål. Alt er blevet breaking news, gule bjælker og store bogstaver. Ingen dialog. Kun konklusioner og forudfattede meninger. Endda med udråbstegn bagefter.

Hvor pokker er borgernes demokratiske tvivl blevet af? Hvor er vores kritiske, ydmyge nysgerrighed? Hvor er det lille ord ”hvorfor” blevet af? Hvorfor skal beslutninger på min arbejdsplads for eksempel træffes på den måde, som de bliver det i dag? Hvorfor skal jeg ikke sidde med ved det beslutningsbord? Hvorfor har kvinder stadig lavere løn end mænd? Hvorfor skal vi undervises i de bøger, vi gør på min uddannelse? Hvorfor skal bilerne have så meget plads på gaden, når der er så meget trængsel på cykelstierne? Hvorfor må min kommune ikke selv bestemme, hvad skatteprocenten skal være? Hvorfor kan vi ikke holde flere lokale og nationale folkeafstemninger? Hvorfor bliver jeg afvist af dørmanden foran diskoteket, fordi jeg er brun? Hvorfor er journalistik blevet til ren underholdning? Hvorfor er det ikke de ikke-økologiske madvarer, der koster mest, og de økologiske, der koster mindst? Hvorfor stiger uligheden, når vi gennemsnitligt aldrig har været rigere? Hvorfor er maden så ringe på min mors plejehjem? Hvorfor skal min lokale kommuneskole lukke? Hvorfor er der ikke gratis bredbåndsnet over hele landet? Hvorfor er mit posthus flyttet ned i Føtex? Hvorfor er det så dyrt at køre med tog og bus?

PREBEN WILHJELM

Hvorfor, hvorfor og atter igen hvorfor?

Lad os (igen) turde sætte spørgsmål ved de grundlæggende magtforhold. Sætte spørgsmåltegn ved, hvem der beslutter hvad og hvorfor. Hvorfor der er nogen, der har deres på det tørre, og andre, der ikke har. Social og økonomisk skævvridning af Danmark. Galoperende regeltyranni. Ubalance mellem arbejde og familieliv. Overforbrug og ensomhed. Ringe ledere og de mange konsekvenser af deres dårlige ledelse. Social eksklusion og verbale udfald mod minoriteter. Eller et opgør med Danmark som krigsførende nation. Bare for at begynde et sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lad os se igen at blive en nation af konstruktive, kritiske borgere, der tør have positive forventninger til hinanden og til det samfund, vi alle er en del af. På den gode og ansvarsfulde måde.

Som I kan læse, er også denne politiske fisk klar til at tage fat, hvor han slap.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden