0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uffe Elbæk: Brev til alle jer seje, nye danskere

Hvor er vi dog glade for, at I er kommet til Danmark for at bo og leve og bidrage her sammen med os. Vi kan ikke undvære jer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Tegning. Mette Dreyer

Uffe Elbæk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Uffe Elbæk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Inger Støjberg delte et billede af en othellokage på Facebook, var svaret fra et utal af danskere at donere tilsammen hundredtusindvis af kroner til nødhjælpsorganisationer som Røde Kors.

Da Inger Støjberg opfordrede danskerne til at være angivere og anmelde pizzabagere, svarede danskerne ved at dele gode anmeldelser af deres yndlingspizzabagere. Dermed gjorde de igen et hadefuldt udfald fra en repræsentant for landets regering til håbefulde og samlende handlinger.

Smukt, tiltrængt og inspirerende. Det er sådan noget, der giver én tro på fremtiden. Nu vil jeg selv gøre mit. Det har jeg prøvet i mit liv generelt og særligt i mit politiske virke.

Derfor dette brev til alle jer, der er kommet til Danmark – for at søge tilflugt, for at arbejde, for at søge lykken eller for at være sammen med dem, I elsker.

Brevet er selvfølgelig også til alle jer, der er efterkommere af disse nye danskere og som – ligesom jeg – aldrig har kendt andet hjem end Danmark.

Jeg vil starte med at sige noget, som bliver sagt alt for sjældent – eller i hvert fald bliver sagt alt for lavt:

HVOR ER JEG BARE GLAD FOR, AT I ER HER. I GØR DANMARK IKKE SÅ LIDT RIGERE OG KLOGERE.

Tænk, at der overhovedet er brug for at sige det, råbe det, men der er der. For I må ikke være tvivl. I må simpelthen ikke være i tvivl.

Jeg ved godt, at der er nogen, hvis ord har mere vægt end mit. Jeg er ikke statsminister her i landet, jeg er heller ikke minister (men det har jeg været), men jeg er leder af Danmarks 6.-største politiske parti, og jeg har respekt for dig. Og det betyder noget. Det er jeg ikke bange for at sige. Det betyder noget, at jeg fra min magtposition, hvor skrøbelig den så er, siger, at jeg er glad for, at I er her.

Jeg repræsenterer via mit mandat i Folketinget og som leder af et politisk parti med folkelig opbakning mange, mange tusinde danskere.

Da jeg i går læste Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsens voldsomme og grænseoverskridende angreb på humanister i Information, tror jeg, han blandt andet tænkte på mig. Det er jeg ret overbevist om

I må og skal ikke være i tvivl om, at masser af danskere ser på tingene på samme måde, som jeg ser på tingene. Danskerne er over en bred kam ikke sure på jer eller bange for jer. Nogen er. Og andre er ikke. De danskere, der er sure på jer, er ret tit også sure på andre danskere. F.eks. sådan nogle danskere som mig.

Da jeg i går læste Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsens voldsomme og grænseoverskridende angreb på humanister i Information, tror jeg, han blandt andet tænkte på mig. Det er jeg ret overbevist om.

Jeg tænkte, at han nærmest lød som Le Pen. Han lød til gengæld ikke som en socialdemokrat, for jeg kender så mange gode socialdemokrater, der ikke abonnerer på den slags hadretorik, men som hver eneste dag fremmer humanismen.

Jeg ved godt, det kan være svært at lukke ørene for Støjberg og Sass; de repræsenterer trods alt to af de typiske regeringspartier i Danmark, og måske nytter det heller ikke at lukke ørene helt. Men sikkert er det – og det er mit budskab til jer – at I også skal høre på alle de, der siger det stik modsatte af de to og deres ligesindende.

Vi siger det måske ikke så højt, som de siger det, de siger. Medierne er også mindre tilbøjelige til at bringe de budskaber, der samler os, end de budskaber, der skiller os ad. Jeg bilder mig f.eks. ikke ind, at dette brev til jer får samme opmærksomhed som Støjb