For et par dage siden opfordrede landets 10 stiftsråd ”indtrængende” DR til at genoverveje nedskæringer på kirkestoffet. I weekenden og i dag følger Katrine Winkel Holm op. Hun er – hvis man skulle være i tvivl – medlem af DR’s bestyrelse, teolog, partisoldat fra Dansk Folkeparti og datter af Søren Krarup. Men Katrine Winkel Holm kan takke sig selv og sine partikammerater i Dansk Folkeparti for, at DR bliver nødt til at skære på det kirkelige område. For det var Dansk Folkeparti, V og K, der for halvandet år siden valgte at ofre 100 mio. kr. og en af DR’s FM-kanaler til en kommerciel radiokanal – dét, der sidenhen er blevet til Radio24syv. Konsekvensen var, at DR’s landsdækkende radiokanaler – P1, P2, og P3 – skulle deles om to FM-frekvenser. Da P3 er den suverænt største radiokanal med lyttertal, der er henholdsvis tre og fire gange større end P1 og P2, blev den naturligvis fredet. Tilbage stod P1 og P2, der blev slået sammen, så P1 sender om dagen og P2 om aftenen. Det er klart, at ingen stofområder går fri, når to kanaler skal smeltes sammen til én. Men det er her, at Katrine Winkel Holm og Dansk Folkeparti ønsker at gøre en undtagelse: Kirkestoffet skal have positiv særbehandling. De er især fortørnede over, at Morgenandagten fremover ”kun” sendes på Digital Radio og i fjernsynets DR2. For som Winkel Holm siger: ”Morgenandagten er en slags dåbsattest for DR. Når DR hver dag begynder med en lille gudstjeneste, er det et symbolsk tegn på, at vi lever i et kristent land. Hvis vi slagter Morgenandagten, er det en aktiv afkristning af DR. Og som bestyrelsesmedlem bliver det over mit lig, hvis det skal ske”. Ja, til det er der kun at sige: Det er sognebørn, der har dåbsattester, og Danmarks Radio er ikke Katrine Winkel Holms sognebarn. Derfor har Danmarks Radio ikke nogen dåbsattest, og det skal vores alle sammens vigtigste medie heller ikke have. DR skal levere public service for alle, og det er det, der sendeflade planlægges efter. Hver morgen er der 227.000 danskere, der stiller ind på radioavisen og P1 Morgen, når de sidder i bilen på vej til arbejde. I samme tidsrum tiltrækker Morgenandagten på P2 kun 38.000 lyttere. Der er altså næsten seks gange flere lyttere til nyheder og analyser, end der er til salmesang og bibellæsning. Måske har Katrine Winkel Holm simpelthen fået øje på det enorme missionspotentiale, der ligger i at køre kristen radio ud igennem en kvart million morgentrætte danskeres bilradioer? Og hun forestiller sig måske, at alle disse mennesker vil blive hængende på kanalen? DR frygter naturligt nok det modsatte scenarium: En regulær lytterflugt. Derfor har det for programplanlæggerne i DR været en logisk beslutning at lade nyhederne på P1 Morgen præge det værdifulde tidsrum mellem kl. 8.03 og 8.21 i hverdagene. Det er denne prioritering, Kristelig Dagblad på lederplads har kaldt for et "knæfald for en populistisk programtænkning" og en ”hån mod den tillid, som den danske befolkning og alle licensbetalere bør have til institutionen." Ærligt talt, det er noget forbandet sludder. Der er simpelthen tale om ansvarlig programplanlægning ud fra de rammer, som borgerlige politikere har stillet op, da de havde regeringsmagten. DR har vist, at institutionen er en bred og tværpolitisk organisation, der i modsætning til de borgerlige partier ikke lader sig afpresse af Dansk Folkeparti. Uden DR havde de morgentrætte bilister på vej til arbejde været overladt til at vælge mellem popmusik på P3 og altergang på P2, krydret med Radio Møller, der hidtil mest har udmærket sig som FN-båndets svar på TV2 Zulu. Alle ved, at man i politiske sammenhænge skal passe på med at true med at gå. Katrine Winkel Holm har valgt at gøre sagen om Morgenandagten til en sag om hendes politiske liv i DR’s bestyrelse. På den baggrund kan man jo kun have et skuldertræk til overs for hendes beslutning om at forlade bestyrelsen, hvis den på et tidspunkt måtte komme.