Siden den frygtelige terrortragedie i Oslo og på Utøya har nationalistiske debattører afvist enhver form for medansvar. Jeg har ofte kritiseret den hadefulde retorik, som vælter ud af meningsmaskiner som Lars Hedegaard, Søren Espersen og Sørine Gotfredsen. Men denne gang er jeg enig: Ingen andre end Anders Breivik bærer skylden for hans fortvivlende og meningsløse massemord. Når det er sagt, kan man håbe, at tragedien skaber besindig eftertænksomhed blandt danske nationalister. For hvis kollektiv skyld ikke kan placeres efter denne tragedie - ja, så er der store mængder kollektiv skyldplacering, som nu må ophæves med tilbagevirkende kraft. Siden 11. september 2001 har meningsdannere fra den nationalistiske højrefløj igen og igen forsøgt at male kollektiv skyld ud på alle, der engang har overvejet at bede i retning af Mekka. Tilsvarende har debattører som Søren Espersen og Bent Jensen efter Murens fald været meget ivrige efter at placere kollektiv skyld på alle til venstre for Socialdemokraterne. Hvis skylden fra kristen nationalistisk terror ikke smitter af på kristne nationalister - og det gør den ikke - så smitter skyld fra andre terrorangreb tilsvarende heller ikke af. Så enkelt må det vel være. En banal spejlvending af retorikken bør derfor få en del debattører og politikere til at stikke piben endog meget langt ind. I det brede terrorbillede fylder den islamiske terrorisme ganske lidt. Alligevel er det i den danske debat stort set lykkedes for det yderste højre at gøre terror synonym med islam. Rolige og afdæmpede muslimer som Zubair Butt Hussain eller Abdul Wahid Pedersen bliver rutinemæssigt dæmoniseret og mistænkeliggjort. Og hvis en muslim hæver stemmen en lille smule, forventes krumsabler og bombebælter at komme frem i næste sætning. Selv de meget yderligtgående medlemmer af f.eks Hizb-ut-tahrir er oftest blidere i deres retorik end visse debattører fra Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet og Uriasposten.
Tilsvarende: 1970'ernes danske socialister havde ingen forbindelse til Rote Armee Fraktion, fuldkommen som nutidens danske nationalister ikke har nogen forbindelse til Anders Breivik. Alligevel forventes de gamle socialister offentligt at gå bodsgang og afsværge sig al militarisme - uden at det samme krav stilles til nutidens nationalistiske højrefløj. Lad os én gang for alle droppe de forsimplede skyldplaceringer. De heler ikke sårene, og de forhindrer ikke, at noget lignende sker igen. Lad os søge dialog, fornuft og konsekvens frem for at pege fingre og knytte næver. Lad os gøre som nordmændene: Stå sammen og føre en åben og fordomsfri debat om, hvordan vi forhindrer tragedien i at gentage sig. Er det ikke sådan, vi ærer ofrene bedst? Er det ikke sådan, vi styrker demokratiet?
