0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Royal gruppesex afslører JP's dobbeltmoral

Zenia Stampe
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg er modstander af monarkiet. Alligevel bryder jeg mig ikke om kunstnergruppens Surrends plakat af kongefamilien i gruppesex. Jeg mener, at den er et søgt provokationsforsøg. Fuldstændig som Jyllands Postens karrikaturtegninger af Muhammed var det i 2005, og som Jens Jørgen Thorsens Jesusmaleri på Birkerød Station var det i 1984.

Men der er én ting, jeg godt kan lide ved Surrends værk – og som måske var gruppens egentlige mål med at lave det: Værket (hvis vi altså skal svinge os op til at bruge det ord) afslører den dobbeltmoral, der har omgærdet de sidste års ophedede debat om ytringsfrihed.

Surrends erklærede mål er, at lave grin med verdens magtfulde mennesker. De har kaldt Ahmadinejad for et svin og gjort grin med Mugabe, Putin og Mladic. De har arbejdet i Hviderusland, Tyrkiet, Sri Lanka og på Færøerne. Provokerende aktioner er dét, Surrend gør. Derfor må man også gå ud fra, at det var det, Den Gamle By ønskede at udstille. Og så længe satiren var vendt udad, var det fint. Men da provokationen blev rettet mod Den Gamle Bys egen protektor, skred direktøren ind. Først blev plakaten fjernet fra udstillingen - derefter blev den forsøgt fjernet helt fra det offentlige rum. Ytringsfriheden skulle bruges til at pege fingre ad udenlandske magthavere, mens fingeren, der pegede mod Den Gamle Bys protektor, skulle skæres af. Et mere klokkeklart eksempel på kunstnerisk censur skal man lede længe efter - ikke i juridisk forstand, men i moralsk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere