Jeg er fan af Holger K. Nielsen. Det startede allerede i folkeskolen, hvor jeg var i erhvervspraktik i SF's folketingsgruppe. Da jeg for nyligt ryddede op i mine gemmer, fandt jeg et gammelt avisudklip med Holger K. Nielsen, hvor han fortæller om moderne socialisme. Bag udklippet lå en stil med 12-årige Zenias gennemgang og positive vurdering af hans tanker.
Jeg blev nu aldrig socialist, og som 18-årig meldte jeg mig ind i Radikale Venstre. Men min beundring for Holger K. Nielsen var intakt. Begejstringen var derfor stor, da jeg som nyudnævnt medie- og forsvarsordfører fandt ud af, at min pendant i SF var Holger K. Nielsen. Begejstringen nåede nye højder, da han blev skatteminister, og kulminerede i ren eufori, da han blev udnævnt som udenrigsminister:
