Der bliver intet militærkup i Thailand i de næste dage. I det mindste ikke før torsdag. En prinsesse af blodet er død og de rituelle forberedelse til hendes kremering vil fortsætte til og med onsdag. Indtil da vil alle forholde sig i andægtig passivitet, mens hærens chefer vil bedyre, at de kun vil gribe ind, hvis det bliver nødvendigt at forsvare demokratiet mod politikerne. Bliver det nødvendigt vil det være 19. gang siden 1932, da det absolutte enevælde blev opløst. Men efter torsdag kan alt ske mener mange politiske iagttagere at dømme efter udtalelser i de lokale aviser. Overfladisk set handler konflikten mellem regeringen og oppositionen om magtfordelingen mellem eliten i Bangkok, defineret som de veluddannede og velsituerede og den fattige landbefolkning. Bag denne facade skimter man også en magtkamp mellem monarken, kong Bhumibol, der i kraft af sin næsten guddommelige visdom ved hvad der er bedst for sit folk, og en politiker, der begyndte sin karriere som politimand og som for kort tid siden afhandlede fodboldklubben, Manchester City Football Club med en fortjeneste på 100 pct. Thaksin Shinawatra hedder han og han befinder sig i eksil, formodentlig i Dubai, hvorfra han fjernstyrer regeringen i Bangkok, der ledes af Somchai Wongsawat, tilfældigvis hans svoger. Thaksin blev ministerpræsident i 2001 under sloganet »thaier elsker thaier«. Han optrådte som de fattiges protektor, indførte et offentligt sundhedssystem, byggede billige boliger og sørgede for at den fattige landbefolkning kunne få billige udviklingslån. Han placerede venner og tilhængere på nøgleposter og forlydender i Bangkok vil vide, at han også løste finansielle problemer for Kongehuset. Han blev genvalgt i 2005 på landsbystemmerne. Under pres fra Bangkok-oppositionen udskrev han nyvalg året efter, som oppositionen boykottede. På kongens foranledning tog juristerne i forfatningsdomstolen, som havde lade sig kue af Thaksin, sig sammen og erklærede valgene for ugyldige. Militæret greb ind og erklærede undtagelsestilstand og Thaksin, der var til møde i FN valgte at blive i udlandet, hvor han siden har opholdt sig. I december sidste år vandt Thaksins parti under et nyt navn atter valgene, men på grund af oppositionens belejring af parlamentet er Somchai Wongsawats regering endnu ikke blevet indsat. Under sammenstød i oktober mellem demonstranter fra PAD, Folkenes Demokratiske Alliance og politiet blev to personer dræbt og 450 såret. Det var de værste udbrud af politisk vold i Thailand siden 1992, hvor Bangkoks indbyggere demonstrerede mod militærdiktaturet. Det er tankevækkende, at PAD-oppositionen mod Thaksin er villig til at ofre det parlamentariske demokrati for at forhindre at hans stråmand kommer til magten og dermed baner vej for hans tilbagekomst. Efter at Thaksin vandt valgene i 1991 købte han oppositionspolitikere over en kamp og de der ikke lod sig korrumpere terroriserede han ved hjælp af politiet, som han havde infiltreret med sine mænd eller ved hjælp af mafialignende grupper. Demokrati, erklærede Thaksin, er ikke målet, men midlet. At dømme efter hans metoder var målet et autokratisk styre legitimeret ved parlamentsvalg der sikrede ham et automatisk flertal bygget på hans magtbase ude i landdistrikterne. Demokratiet er på retræte. Efter fremskridt i 1990’erne er det gået ned ad bakke. I de sidste tre år har der været militærkup i Bangladesh og i Fiji. Nepal er i kaos og i Libanon er Ceder-revolution løbet af sporet og erstattet af et Hizbollah-kontrolleret skindemokrati. I Egypten har regimet forlænget undtagelseslovene, der snart har været i kraft i 30 år. Ifølge en Freedom House-rapport er der tilbagegang at spore i 15 afrikanske lande, syd for Sahara. Filippinerne er af Freedom House nedklassificeret fra »frit« til »delvis frit«. Langt flere lande repræsenterer tilbageskridt end de der kan vise fremskridt mht. demokratisk reform. En del af forklaringen er, at USA’s politik har bidraget til at kompromittere den demokratiske ide på grund af Washingtons dobbeltspil, hvor man har hyldet demokratiet samtidig med at man har samarbejdet med diktatorer med det formål at vinde dem som allierede i kampen mod terror. Men en stor del af ansvaret for det demokratiske underskud vi har oplevet i de seneste år, i Latinamerika og Afrika og her i Thailand skyldes autokratiske ledere, som Thaksin, der kom til magten under dække af at være demokrater og ikke ville eller ikke kunne forstå at demokrati er en samfundsform og ikke et valgsystem.