Store beløb fremstår ambitiøse: 90 milliarder kroner til kollektiv trafik lyder som en historisk investering, der vil bringe Danmark på omdrejningshøjde med den teknologiske udvikling. Endnu større beløb ville næsten virke som et useriøst, populistisk overbud. Derfor skal VK-regeringen nok vinde bred anerkendelse for sin nye lysegrønne profil. Regeringens trafikplan rummer også konkrete projekter, som stort set alle vælgere vil kunne identificere sig med – fra en ny Limfjordsforbindelse over en udbygning af Vejlefjordbroen til en øget kapacitet på togstrækningen fra Ringsted til København. Planen har lidt til alle i landet, ikke mindst omkring de største byer.
En ambitiøs grøn satsning På papiret ser VK-regeringens længe ventede trafikplan således glimrende ud – på flere strækninger. Og det er i hvert fald tiltrængt, at de borgerlige partier endelig vil investere i kollektiv trafik. Men det er altså kun i kontrast til fortiden, at trafikplanen kan ses som en ambitiøs grøn satsning. I et større perspektiv er der tale om en stærkt forsinket lappeløsning. Realiteten er, at regeringens ambitioner kun rækker til om 10-20 år at bringe Danmark op på det niveau, vores nabolande er på i dag. Som det eneste land tilbage i Nordeuropa er Danmark endnu ikke gået i gang med at bygge højhastighedstogforbindelser på tværs af landet. SOM ET sjældent sandhedsvidne har DF’s trafikordfører, Kim Christiansen, åbent erkendt, at den nye trafikplan reelt kun er en vedligeholdelsesplan: »Der er jo ikke rigtig noget overraskende. Det meste af det er planlagt i forvejen, for det er stort set efterslæb for det, vi har forsømt i mange år«, sagde han i Berlingske i går: »Jeg har svært ved at få øje på store visioner«.
Nyt signalsystem Og størstedelen af pengene skal rigtig nok gå til tekniske genopretninger, som passagererne næppe vil mærke i hverdagen, f.eks. 22 mia. kr. til et nyt signalsystem. Denne investering vil kun betyde, at togene rent faktisk vil kunne køre på skinnerne fremover – blot nogenlunde til tiden. På samme måde har de fleste andre opgraderinger af tog- og vejnettet karakter af reparationer og moderniseringer, som for længst burde være gennemført. Nedslidningen af det offentlige trafiknet er en lang, trist historie om politisk ansvarsforflygtigelse og systematisk misligholdelse. VK-regeringen har hidtil kun videreført den forsømmelighedens politik, som SR-regeringerne praktiserede i 1990’erne. Miseren med det nedslidte skinnenet og det nedbrudte signalsystem har stået på i mere end en generation. Og hvis man ikke investerer i kollektiv transport i årevis, ja, så ender det med at blive en rigtig dyr fornøjelse, når trafiknettet så endelig skal opgraderes. Det er den situation, politikere fra stort set alle partier i Folketinget har bragt Danmark i.

MANGE nuller bør ikke sløre billedet af, at den kollektive trafik i de senere år er blevet dyrere og dårligere: Billetpriserne er steget op til flere hundrede procent, mens afgangene er blevet uregelmæssige, hvis ikke helt aflyst. Et stabilt flertal har nedprioriteret den kollektive trafik. Og ikke overraskende er privatbilismen samtidig steget og udgør nu det mest ukontrollable CO{-2}-svineri i Danmark.
Nye anlægsinvesteringer Hvis den kollektive trafik inden for en overskuelig fremtid skal blive et effektivt og attraktivt alternativ til benzinbiler, vil det komme til at koste mere i nye anlægsinvesteringer end blot et større vedligeholdelsesbudget, som de borgerlige partier nu lægger op til, sågar over mange år. Hvis VK-regeringens trafikplan vedtages i den form, som den nu fremlægges, vil man kun kunne glæde sig over, at fortidens ’gæld’ dermed er betalt tilbage – og så i øvrigt begynde at diskutere den næste trafikplan, der som et mindstemål må rumme en todelt højhastighedstogforbindelse til Hamburg over Femernbroen og til Århus og Aalborg over en ny Kattegatforbindelse samt hurtige letbaner i og omkring alle universitetsbyer og endnu flere metrolinjer under hele København. Og det kræver bompenge og roadpricing. Næste trafikplan må have som ambition at gøre det hurtigere og billigere at tage kollektive trafik i og omkring store byer. Men det bliver tidligst efter næste valg, når forsinkelserne er indhentet.