0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Thailands fattige må have bedre vilkår

De kalder sig demo- krater, men de vil tage magten fra flertallet.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jamen, så går jeg til frokost«, sagde ministerpræsident Somchai Wongsawat ifølge en lokal avis, da Thailands forsamlede regering hørte forbundsdomstolens kendelse. Tre af regeringens fem partier blev kendt ulovlige på grund af korruption ved de seneste parlamentsvalg i december sidste år. 59 politiske aktivister, deraf 24 parlamentsmedlemmer, blev fradømt retten til at deltage i politik i fem år.

Det var karakteristisk for det politiske anarki, der hersker i Thailand, at forbundsdomstolen ikke kunne mødes i sine vante lokaler, fordi regeringsvenlige demonstranter, rødskjorterne, havde besat dem. Ikke mindre karakteristisk var det, at hverken politiet eller hæren blev indsat for at beskytte dommerne.

Kong Bhumibol, der indtager en position i thaiernes bevidsthed som en mellemting mellem et orakel og en folkefader, har fået officiel halsbetændelse. Det forhindrede ham i at holde sin traditionelle fødselsdagstale i torsdags, da han fyldte 81.

Det chokerede mange thaier mere end den ugelange besættelse af Bangkoks to lufthavne, iscenesat af den såkaldt demokratiske opposition for at tvinge regeringen til at gå af. Thailand befinder sig i en politisk set uoverskuelig situation, den midlertidige regering er ude af stand til at tage beslutninger, en ny regering kan ikke dannes, før kongen indkalder parlamentet, og det forhindrer hans halsbetændelse tilsyneladende.

Alle havde ventet, at kongelige ord som så ofte før ville have vist vej ud af den nuværende situation, men Thailands konge er kun ukrænkelig, så længe han ikke kan tages til indtægt af hverken den ene eller den anden politiske blok, og i den nuværende situation er han magtesløs.

Ofte er det flertallet, der forsøger at kvæle mindretallet for at sikre magten. I Thailands tilfælde er det omvendte tilfældet. Mindretallet, de såkaldte demokrater, gulskjorterne, der er i mindretal i parlamentet, ønsker, at flertallet skal afgive magten. Landbefolkningens indflydelse skal ved lov begrænses. Demokraterne kræver »ny politik«, et parlament med 30 procent folkevalgte og 70 procent udnævnte medlemmer.

Problemerne har deres rod i Thailands økonomiske udvikling, der begyndte i 1985, da udenlandsk kapital for alvor opdagede mulighederne i landet. 1985-95 nød Thailand den største økonomiske vækstrate i verden. Mens skyskraberne skød til vejrs i Bangkok, og bybefolkningens levestandard steg, blev befolkningens flertal i nord og nordøst negligeret af regeringen. Indtægtsfordelingen mellem by og land blev skævere og skævere.

Thaksin, der begyndte sin karriere nedefra, som politibetjent, mobiliserede bønderne. Ved valgene i 2001 vandt han et stort flertal. PPP-partiet, Magt til Folket, har vundet alle senere valg, og så længe demokratiet har noget at gøre med flertalsstyrke, og så længe landbefolkningen holder på Thaksin og PPP, vil dette parti i sine forskellige forklædninger, for det skifter navn i takt med, at det bliver erklæret ulovligt, fortsat sidde ved magten.

Demokraterne, dvs. industriens organisationer, de store økonomiske konglomerater, hærens og politiets ledelse og i det stille også kongehuset føler sig truet, politisk og økonomisk, og har kastet masken. Demokratiet fungerede, så længe flertallet ikke udfordrede mindretallets traditionelle magtposition.

Den ’demokratiske’ opposition afslørede, at den ikke eksisterer som et seriøst alternativ til PPP. Besættelsen af Bangkoks to lufthavne, der varede en uge og ødelagde den turistsæson, der netop stod over for at åbne, var ikke blot økonomisk, men også politisk meningsløs. Den kostede ifølge officielle vurderinger halvdelen af den forventede økonomiske vækst i 2009.

Rødskjorterne, regeringstilhængerne, har endnu ikke demonstreret deres styrke. De har indtil videre foretrukket rollen som ofre for de gules forsøg på at undergrave Thailands demokrati og deres demokratiske rettigheder.

Hvis de bliver forstødt af Thailands traditionelle elite og berøvet den indgang til magten i Bangkok, som eksministerpræsident Thaksin åbnede for dem, kan det kaste Thailand ud i en blodig konflikt mellem by og land. Netop den situation, som den kommunistiske centralkomité i Beijing frygter mest af alt, og som har medført, at den nu lægger vægt på investeringer i de underudviklede landdistrikter frem for i kystzonerne.

Måske har Kina noget at lære Thailand, før det bliver for sent. For løsningen på Thailands problemer på længere sigt er en udjævning mellem vilkårene for flertallet i landdistrikterne i nord og nordøst og mindretallet i hovedstaden.

Måske har Kina noget at lære Thailand, før det bliver for sent.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere