Det sker ikke så sjældent, at en sag, der aldrig burde været blevet en sag, som offentligheden skulle belemres med, alligevel bliver det. I nyhedssvage tider som f.eks. julen er risikoen for, at den slags sker, betydelig højere end normalt. Mediernes almindelige immunforsvar er svækket, og en virus, man under normale omstændigheder ville være resistent over for, får lov til at bide på. Derfor bringer hver jul som regel mindst én pseudodiskussion. I år var det ’Julekrig i højskolen’, der erobrede medierne. Krigen begyndte i en kronik i Berlingske Tidende lige inden jul, hvor højskoleforstander på Europahøjskolen Erik Boel sammen med en af skolens lærere, Jens-Kristian Lütken, beskyldte landets højskoler for selv at være skyld i, at der kommer for få elever på højskolerne, idet de har for »meget islandsk sweater og hønsestrik på programmet og for lidt BBC World og Læger uden Grænser«. Vejen til flere elever var ifølge Boel og hans væbner indførelse af eksamener, så kursisterne kunne få et bevis med sig efter endt ophold. Derfor, proklamerede de, ville Europahøjskolen nu til at indføre eksamener. Det sker nu næppe. I mellemtiden reagerede skolens bestyrelse nemlig. Andet ville heller ikke have set så godt ud, når nu loven om folkehøjskoler ikke tillader eksamener. Vi kunne derfor her i avisen fortælle, at bestyrelsen havde bedt Boel om at holde mund. Samtidig kunne vi berette, at Europahøjskolen ikke har så mange elever tilmeldt forårets lange kursus. Seks, for nu at være helt præcis. Diskussionen om eksamener eller ikke eksamener på højskolerne er så gammel og fortærsket, at ingen orker at tage den igen. Enhver med kendskab til de danske højskoler ved, hvor meget fagligheden er – og altid har været – i højsædet på de gode af slagsen. Man behøver blot at spørge designskolerne i København og Kolding om, hvor mange af deres studerende der kommer fra f.eks. Krabbesholm Højskole, der har kunst, arkitektur og design på programmet; eller undersøge, hvor mange af de få studerende, der optages på Filmskolen, der først har været på Filmhøjskolen i Ebeltoft; eller hvor mange af dem, der optages på Journalisthøjskolen, der lige har været omkring Vallekilde eller Grundtvigs Højskole. De unge bliver altså ikke eksamineret på højskolerne, men når de bliver det i det formelle uddannelsessystem, så er det faglige indhold fra højskoleopholdet ofte afgørende for, om de består. Det ved man blandt potentielle elever, på uddannelsesinstitutionerne og i erhvervslivet, og hvor man ellers har brug for at vide det. Derfor er der ingen grund til at opholde sig ved den side af sagen. Men når nu sagen har fået offentlig opmærksomhed, er man desværre også nødt til at kvæle den igen, og det kan man kun ved at fortælle, hvad den i virkeligheden handler om. Og her skal følge en advarsel, for det er en ret uskøn affære. Europahøjskolen havde et problem: Den havde ingen elever. Hvad har man som skole og ny forstander brug for i den situation? Opmærksomhed. Hvordan får man det? Ved at sige, at alle de andre højskoler er håbløst utidssvarende og dogmatiske. Dermed har man jo også sagt, hvor hip, moderne og professionel man selv er. Det er verdens ældste kommunikationstrick. Det bliver det ikke mindre beskidt af, og det viser blot, at Europahøjskolen har endnu et problem: en forstander, der ikke formår at tiltrække elever, og som giver alle andre skylden for det, samtidig med at han offentligt erklærer, at højskolen vil bryde loven og indføre eksamener. Hvilket igen demonstrerer, at Europahøjskolen har endnu et – og et endnu større – problem: en bestyrelse, der har ansat en forstander, der skader snarere end gavner skolen. Og den burde have vidst bedre. Erik Boel har en fortid som forstander på Krogerup Højskole og er ikke just et ubeskrevet blad i højskoleverdenen. »Helvede er løs«, skrev Højskolebladets redaktør Andreas Harbsmeier på hojskolebladet.dk med henvisning til den diskussion, som han mente Boels reklamefremstød i Berlingske Tidende ville afstedkomme. Heldigvis har de fleste højskolefolk ignoreret diskussionen og ladet Europahøjskolen om helvedet.