I dag kl. 9.30 offentliggøres et af de mest interessante nøgletal i den nyere økonomiske danmarkshistorie.

Det er nemlig tidspunktet, hvor Danmarks Statistik udsender arbejdsløshedstallene for januar. Dermed får vi et af de første afgørende pejlemærker for, hvor hårdt de danske arbejdspladser er ramt af den største økonomiske krise siden depressionen i 1930’erne. På grund af de danske opsigelsesvarsler er det først med tallene for januar, at vi får et ordentligt indtryk af de jobmæssige konsekvenser af den finanskrise, der for alvor brød ud i september sidste år. Ifølge Danske Bank blev der 8.000 flere ledige i januar. Det vil i givet fald bringe arbejdsløsheden op på 66.000, hvilket svarer til 2,4 pct. af arbejdsstyrken. Umiddelbart lyder det ikke som alarmerende tal. Men tag ikke fejl. Tallene er ganske rædselsvækkende. For det første er det tvivlsomt, at Danske Bank får ret. De seneste måneder har budt på daglige massefyringer og konkurser i hobetal, så det vil ikke undre, om tallene er endnu værre. For det andet er tallene for januar blot en blid forsmag på, hvor slemt det bliver. Danske lønmodtagere har typisk et opsigelsesvarsel på mindst tre måneder, og mange har seks måneder. Derfor kan der gå flere måneder, før virksomhedernes nedtur slår igennem i tallene. For det tredje har mange industrivirksomheder i de første krisemåneder valgt at holde på deres medarbejdere i håb om, at krisen blev kortvarig. Forklaringen er, at danske industriarbejdspladser er videnstunge. Det tager tid at oplære medarbejderne.

Derfor er det billigere for virksomhederne at holde på folk end at fyre dem – for kort tid efter at skulle ansætte dem igen. Men med udsigt til en langvarig krise vil mange virksomheder nu reducere medarbejderstaben. For det fjerde er 8.000 nye ledige på en måned voldsomt i sig selv. Med 21 arbejdsdage i januar svarer det til, at der blev knap 400 nye arbejdsløse om dagen. Hvis det fortsætter sådan resten af året, vil arbejdsløsheden inden årets udgang være vokset til langt over 150.000 personer. I lyset af Foghregeringens manglende forståelse af krisens omfang – og tilsvarende sendrægtige reaktion på nedturen – er det ikke et usandsynligt scenarium. Set i lyset af den galoperende ledighed, må man undre sig over, at regeringen fortsat nedtoner dybden af krisen. En undren, som kun forstærkes, når man ser de seneste internationale nøgletal. I Japan faldt industriproduktionen i december med 21 pct. i forhold til samme måned året før. I Taiwan var faldet på 32 pct., mens faldet i USA var på 10 pct. Også i vores nabolande er den helt gal. Eksempelvis var industriproduktion i Sverige i december hele 20 pct. lavere end året før. Og netop det ekstreme fald i den svenske industriproduktion er en hovedårsag til, at økonomiske iagttagere forventer nogle ganske chokerende tal, når Sverige i morgen offentliggør tallene for den økonomiske udvikling i fjerde kvartal af 2008.