Et af den internationale udviklingsbistands største problemer er, at den i så høj grad er nationalt forankret, og at ressourcerne ikke samles og målrettes fattigdoms- og udviklingsproblemerne i den tredje verden.
Alt for mange nationale hensyn og interesser står i vejen for, at bistanden kan blive mere effektiv. Derfor var det så ærgerligt, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han efter syv år ved magten endelig begyndte at vise interesse for Afrika og kontinentets problemer, ikke havde fornøden indsigt til at identificere, hvor han skulle sætte ind.




























