I juni, den 5., uddeler den tyske delstat Hessen en fornem og højt belønnet pris for intolerance.
Prismodtagerne kan gå 45.000 euro rigere hjem efter festen. Æren for at optræde som forbilledligt intolerante gejstlige går til kardinal Karl Lehmann, en af den katolske kirkes vigtigste talsmænd i Tyskland, og til den tidligere næstformand for den lutheranske kirke i Tyskland, professor Peter Steinacker. Oprindelig skulle prisen naturligvis gives for særlig udvist tolerance. Nu bliver det modsatte tilfældet. De to kristne stridsmænd har presset Hessen til at udelukke den ellers indstillede forfatter Navid Kermani fra at dele prisen med dem. Kermani er oprindelig iraner og shiamuslim og afviser som alle andre muslimer, at Jesus overhovedet blev korsfæstet, en i muslimers øjne nedværdigende straf, en tortur og en lidelse, der er uacceptabel som trosgenstand.
Den mundfuld var for stor for de to herrer, og de bad derfor Hessens ministerpræsident Roland Hoch om at tilbagekalde udmærkelsen af Kermani. Hvilket skete. Med denne forvandling af en pris, der skulle belønne tolerance, til en opsigtsvækkende hyldest til intolerancen oplever Tyskland sin største religiøse skandale i nyere tid – hvis vi kan se bort fra udnævnelsen af Joseph Ratzinger til pave for et par år siden (hvad der ganske vist er temmelig svært). Forhistorien er denne: Hessen ville i år give en særlig pris for tolerance til fire mænd, der efter priskomitéens opfattelse havde gjort sig fortjent til den. Til en katolik, til en protestant, til en jøde og til en muslim. Den først udpegede muslim takkede nej. Han ville ikke på podiet med Samuel Korn, den tidligere næstformand for Det Jødiske Centralråd i Tyskland. Priskomitéen udsatte uddelingen og valgt i stedet Navid Kermani, en af landets fineste skribenter og forfatter til flere bøger om islam. Et bedre valg kunne ingen forestille sig.
