Kan vi ikke lige blive fri for dæmoniseringen af Lomborg og Auken? Det er nærmest blevet en religion her til lands. Enten dyrker man Auken med gode minder om hans tid som miljøminister, hvor vindmøller skød op som energiske skulpturer i landskabet. Eller også dyrker man Lomborg med respekt for hans mod til at stille spørgsmålstegn ved nærmest hellige klimapolitiske dogmer. Men hør, på flere væsentlige punkter er de ikke uenige – og vi har snarere brug for både Auken og Lomborg end enten/eller. Stor enighed De talte begge formidabelt for deres synspunkt, da Politiken i sidste uge holdt klimahøjskole i Vallekilde. Hvad er de enige om? De er enige om, at vi står midt i en menneskeskabt global opvarmning – også enige om, at FN’s klimapanel leverer den bedste dokumentation for udviklingen. De er enige om, at vi bør forsøge at bremse opvarmningen og forsøge at hindre, at klima og miljø skubbes helt ud af balance. Og de er enige om, at vi ikke behøver at leve som munke og nonner for at standse opvarmningen – også enige om, at u-lande har ret til samme velstand som os.

Har vi råd
Ja, ja, de er stadig uenige om prioriteringen af den nødvendige indsats.

Auken mener, at vi ikke har råd til at lade være at satse alt på en begrænsning af CO2 -udslippet straks.

Lomborg mener, at vi kan få meget mere for pengene, hvis vi i første omgang koncentrerer os om at tilpasse os de klimaforandringer, som uundgåeligt kommer, alt imens vi satser bigtime på den nødvendige forskning for at udnytte f.eks. solenergi optimalt, så vi undgår den store katastrofe.

Her står skænderiet.

Men de dage er for længst forbi, hvor man kunne kalde Lomborg en fornægter af menneskeskabte klimaforandringer.

Både/og
Og det er vel heller ikke rigtigt, at Auken og hans parti ligefrem står på tæerne for at regulere vores adfærd dér, hvor den er allermest skadelig mod klimaet – også socialdemokrater tænker i stemmetal.

Det er derfor ikke enten Auken eller Lomborg – snarere både/og.

Selvfølgelig er det ikke smart at bruge penge uden effekt. Hvis der er penge, der kan anvendes bedre – dvs. mere virkningsfyldt – på at løse andre globale problemer og på den helt nødvendige energi- og klimaforskning, må det være rigtigt at starte dér.

Men når vi allerede kan foretage virkningsfulde og meningsfyldte indgreb for at bremse udledningen af drivhusgasser, vil det være løjerligt at lade være.

Lad forureneren betale
Både Auken og Lomborg peger på en række indgreb, som markant kan bidrage til at standse den globale opvarmning:

Vi kan indføre en skat på udledning af drivhusgasser. Det vil ikke afskaffe den frihed, som energiforbruget giver os, men det vil lade forureneren betale, og ligesom cigaretafgifter kan det massivt afhjælpe misbrug.

CO2 -skatten kan indføres både på alt lige fra transport til oksekød. Hvis dét kunne få os alle til at begrænse vores kødspisning – ligesom i øvrigt Lomborg – ville vi spare enorme mængder CO2 . Kylling og salat smager vel heller ikke så ringe. Men politikerne tør ikke foreslå en CO2 -skat.

Hvid asfalt
Og hvis vi ville køre i nogle mere brændstoføkonomiske biler eller noget mere på cykel – ligesom Auken har gjort – ville vi også mindske udledningen af CO2 . Men hvilke politikere tør sætte benzinprisen op?

Vi kan også isolere vores boliger ordentligt.

Vi kan lægge hvid asfalt frem for sort.

Og vi kan satse massivt på forskning, fordi vi behøver et kvantespring i udnyttelsen af solceller.

Men sker det?

Dumt

Lige nu stritter politikerne imod at indregne den klimapris, som både Lomborg og Auken erkender, at der er i transport og forbrug.