Den kommende uge markerer toårsdagen for starten på finanskrisen.
Det var 9. august 2007, at den franske storbank BNP Paribas rystede finansverdenen med meddelelsen om, at banken ikke anede, hvad den havde tabt på at låne penge ud til amerikanske boligejere med lave indkomster. Meddelelsen fra BNP Paribas efterlod finansverdenen i chok. Mange andre banker måtte pludselig erkende, at de heller ikke anede, hvad de havde tabt på deres investeringer. Og samtidig blev bankerne voldsomt mistroiske over for hinanden, fordi ingen anede, hvilke dårligdomme der kunne være hos de andre. I kraft af at verdens centralbanker allerede i august 2007 begyndte at pumpe voldsomme pengemængder ind i banksystemet, lykkedes det at undgå et decideret kollaps. Men det kunne ikke dække over, at bankerne var i en elendig forfatning efter en årrække, hvor de i kollektivt vanvid havde smidt al forsigtighed over bord. Centralbankernes mange milliarder var derfor ikke nok til at forhindre, at flere banker gik ned. I slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 var der en begrundet frygt for, at hele finanssystemet ville smelte sammen.
