Kan nogen huske den politiske retorik fra 1980’erne?
Dengang der var underskud alle vegne og økonomisk genopretning var tidens varmeste emne. For de flestes vedkommende har det historisk lange opsving fra 1993 og frem udvisket hukommelsen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, taler også, som om de har glemt deres ungdom i 1980’ere. Men den af de to, som kan huske og håndtere det politiske sprog fra dengang, kan meget vel blive vinderen af næste valg. For en ting er sikker, økonomisk ansvarlighed vil vokse sig større frem mod næste valg. Den dag de to statsministerkandidater skal i valgkamp, vil staten mangle penge – mange penge. Derfor kan en gentagelse af valgkampene fra 2005 og 2007 med velfærdsløfter hurtigt blive afsløret som tomme løfter. Lige nu indstiller de fleste sig kun modvilligt på krisen, og det gælder også vælgerne. Men tallene er så tydeligt i rødt, at det vil forandre sig frem mod valgdagen, som senest er november 2011. Læs de næste tre tal, og den politiske analyse bagefter giver sig selv. Sidste år havde staten et overskud på godt 63 mia. kr. ifølge den foreløbige opgørelse fra Danmarks Statistik. Her sluttede de gode tider. Allerede i år venter Finansministeriet et minus på 22,5 mia. kr. Men 2010 bliver endnu værre. Her bliver der et underskud i statskassen på 60 mia. kr. Det tredje tal er altså minus 60.000.000.000 kr. Det tal vil give et skifte i de politiske mål og den politiske kommunikation. Næste valgkamp vil foregå i et politisk klima, hvor vælgerne har opdaget, at gælden vokser. Indtil nu er den økonomiske krises indhug i de offentlige kasser gået nærmest upåagtet hen. Fokus har været på, at regeringen måtte redde banker, virksomheder, husejere, håndværkere, arbejdsløse, kommuner og danskernes privatøkonomi med en skattelettelse. Regningen for alle disse mere eller mindre gennemtænkte redningspakker er tilfaldet statens kasse. Alle partier i Folketinget får svært ved at håndtere den dagsorden. For den effektive strategi fra Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti, og blandt Socialdemokraterne og SF har været: Løfter om bedre velfærd giver stemmer. Danmark har levet i det, som vil blive husket som en Thor Pedersen’sk æra – opkaldt efter finansministeren fra 2001-2008. Med et glimt i øjet sagde finansministeren i 2007, at hvis økonomerne »bruger vores store, fine tusindårsmodeller, ja, så har vi løst globaliseringen. For over tid ender det med, at vi ejer hele verden«. Thor Pedersen tilføjede, at modellerne netop derfor har en begrænsning, han vidste, det ville gå galt en dag. Men udtalelsen er symbolet på en tid, hvor der var rigeligt med penge i de offentlige kasser. Alle politiske problemer kunne løses med en pose penge, som Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti har vist i finanslovforhandlingerne år efter år. Mens skatterne er blevet lettet, er de faste udgifter til stat, regioner og kommuner blevet øget år for år. Vi vil stadig få et efterår med rundhåndede politikere, fordi kommunalvalget til november er på vej. Derfor vil regeringens finanslov, som fremlægges i slutningen af august, formentlig lade gælden løbe løbsk, og derfor vil det længe ventede skatte- og velfærdsudspil fra Socialdemokraterne være rundhåndet. Men de elendige økonomiske tal vil slå igennem på et tidspunkt inden næste folketingsvalg. Derfor kan Løkke og Thorning roligt forberede sig på en ny retorik. Hvem kan sige: Der er ikke råd? Hvem vil sige: Vi må tænke på landets fremtid? Hvem tør sige: Vi må sænke udgifterne og hæve skatten? Utænkeligt – tænker de fleste. 15 år med opsving og overforbrug sætter sine mentale spor i den kollektive psyke. Men Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt skal nok forberede sig på, at dagsordenen skifter.
