0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ørskov: Hvem lærer Bernstein lidt økonomi?

Nationalbankens egne analyser modbeviser Nils Bernsteins udtalelser om Danmarks økonomi, mener Stig Ørskov.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Det er en hån mod Danmarks erhvervsstrategi, når Bernstein slår til lyd for højere ledighed, skriver Stig Ørskov.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når direktøren for Danmarks Nationalbank en sjælden gang udtaler sig offentligt, bliver der lyttet.

Som chef for en institution, der følger økonomien og finanssektoren tæt, anses Nils Bernstein for at være en af de mest vidende på det økonomiske felt.

Derfor var det også med fornøjelse, at Politiken sidste weekend kunne trykke et af de få årlige interview med nationalbankdirektøren. Til gengæld var der ikke meget at fornøje sig over i udtalelserne.

For det første viste interviewet, at Bernstein har svært ved at huske. På spørgsmålet om, hvorfor han ikke advarede om, at danske banker lånte for mange penge ud, lød svaret: »Jeg har advaret mod det på Finansrådets årsmøder og sagt, at bankerne med deres store indlånsunderskud og kraftige udlånsvækst blev mere sårbare«.

Forældet forestilling om hvordan økonomien fungerer
Men det er forkert. Da Bernstein talte på Finansrådets årsmøde i december 2007, tre måneder efter at krisen var brudt ud, var hans vurdering af sundhedstilstanden i finanssektoren: »Alt i alt har det danske pengemarked klaret sig forholdsvis godt under uroen. I sidste ende afspejler det jo, at det danske finansielle system er i god form«.

I samme tale vurderede han, at den »internationale uro kan tjene som en ’nyttig’ forskrækkelse for pengeinstitutterne. De nødvendige tilpasninger til de nye forhold kan foretages i tide uden store omkostninger for de allerfleste institutter og for samfundsøkonomien som helhed«.

LÆS ARTIKEL

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage