Fredag bliver en festdag for de danske EU-skeptikere.
Den dag præsenterer EU sin nye præsident. Nå, tænker du måske. Så kan unionen endelig komme i gang med arbejdet efter otte års strid om traktaten. Og ja, det er rigtigt. Men selv om det bliver et mere folkeligt EU med stærkere medlemslande, et stærkere EU-parlament og mere folkelig kontrol, så vil indtrykket være det modsatte. Nu får EU endnu flere topposter, som vil slås om æren. Magtfordelingen i den nye traktat er så uklar, at der er lagt op til en langvarig magtkamp mellem EU’s fire nye ansigter: - Præsidenten – den nye faste formand for EU-topmøderne. - Formand for EU-kommissionen, som vi kender ham, men svækket. - Den nye EU-udenrigsminister, som fra 1. december er både næstformand i kommissionen og leder møderne om udenrigspolitik i ministerrådet. - Det eksisterende nationale formandskab, hvor et medlemsland fører ordet i et halvt år. Alle vil bestemme, alle vil puste sig op. Over tv-skærmene i Europa vil glide rækker af tunge biler og mænd i mørke habitter, som vil sige uforståelige ord.
