Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Et spøgelse går igen igennem Danmark: Kansas-populismen har fået comeback – det grimme uhyre fra 1970’erne, hvor evighedsstudenter iklædte sig groft arbejdstøj for at virke mere folkelige. Samme tendens ses i dag, hvor unge SF’ere bevidst forsøger at distancere sig retorisk fra deres egen socialklasse.
Nu er det blot mundtøjet, der lyder neo-arbejderistisk, altså nostalgisk over for industrialderens rå arbejderkultur.
Foghs kulturkamp mod smagsdommere, æggehoveder og rundkredspædagoger er overtaget af det nye SF. Men trods en stadig skarpere antiakademisk retorik er realiteten, at alle toneangivende unge SF’ere har været eller er i gang med videregående uddannelser. De unge SF’ere overskrider dermed selv modsætningen mellem en ’elite’, der hævdes at være ligeglad med social utryghed, og et ’folk’, der hævdes altid at være værdikonservativ.
Når SF holder landsmøde i weekenden i Odense, vil de unge ikke desto mindre forsøge at manifestere et antielitært opgør med den gamle venstrefløjs utopiske »brokkeri« og velstillede »hattedammelogik«, som partiets kun 25-årige toprådgiver og statskundskabsstuderende Thor Möger beskrev det i et interview i lørdags.
Partiets uddannelsesordfører Nanna Westerby – der er kæreste med Thor Möger – har formuleret opgøret i et debatindlæg: »Djøf-Danmark vokser, lukker sig om sig selv, gifter sig og får børn med sig selv, har de samme analyser og årsagsforklaringer, spiser på de samme restauranter med de samme venner, bor i samme postnumre og har samme, relativt begrænsede, erfaringsverden. Disse tendenser har øget afstanden mellem almindelige danskere og det politiske etablissement. Det ny SF skal ses som et opgør med den tendens; et opgør med den elitære venstrefløj«, lød advarslen fra det 25-årige folketingsmedlem Nanna Westerby – skrevet sammen med studiekammeraten, 25-årige stud.scient.soc. Emilie Turunen, SF’s Europaparlamentsmedlem.
INTERESSANT NOK er de unge langt bedre uddannet end de ældre. Mens erfarne MF’ere som Karl H. Bornhøft (postbud), Flemming Bonne (maskinarbejder), Kristen Touborg (landmand) og Karsten Hønge (tømrer) kender til håndens arbejde, har de unge SF’ere stort set kun erfaringer fra den verden af bogstaver og symboler, som de nu lægger afstand til.
De unge udgør selv den dæmon, de vil uddrive fra dansk politik. Blandt unge SF’ere i Folketinget er der kun to grupper:
• De færdiguddannede: Pernille Vigsø Bagge (cand.theol.), Ida Auken (cand.theol.), Jonas Dahl (cand.mag.), Pia Olsen Dyhr (cand.scient.pol.) og Kamal Qureshi (cand.med.) samt Özlem Sara Cekic (sygeplejerske) og Karina Lorentzen (lærer).
• De studerende: Nanna Westerby (stud.tech.soc.), Jesper Petersen (stud.scient.pol.) og Astrid Krag (stud.scient.pol.).
DET AKADEMISKE selvhad er mest udtalt blandt den sidstnævnte gruppe. Integrations- og ældreordfører Astrid Krag har ladet sig omtale i medierne som »hjemmehjælper«, skønt hun har brugt flere år på at læse bøger end på at assistere ældre.
SF’ernes forlorne rollespil opretholder forestillingen om, at almindelige ’arbejdere’ altid vil være autoritært konservative og ’eliten’ aristokratisk verdensfjern – selv om det er svært at se, hvordan de mindst ressourcestærke er blevet hjulpet af den udlændinge- og retspolitik, som VKO-blokken, dagens elite, har ført i de seneste år. Det fjendebillede, det nye SF dyrker, blev afsløret som spin kort efter 2001.
På nettet kører medlem af SF’s hovedbestyrelse, Kasper Bjering Jensen, 29 år og ph.d.-studerende på RUC, upåvirket løs med en aggressiv arbejderisme. I flere blogindlæg på modkraft.dk har han argumenteret for, at det ligger »dybt begravet i venstrefløjens sjæl, at vi helst vil se os selv som værende ’for folk på gulvet’ imod ’eliten’«, og SF derfor skal stille sig på de »almindelige menneskers« side i opgøret med den bedrevidende uddannelseselite.
DE FAKTISKE forhold i den politiske jernindustri er, at de unge i SF sætter krop på Djøf-Danmark. Om nogen. Selv om de foregøgler det modsatte. Arbejderismen synes at være et skamfuldt slør, der skal dække over, at de unge SF’ere har klaret sig godt gennem uddannelsessystemet.
Pluralisme er sundt. Det er oplagt en styrke, når politikere repræsenterer alle lag, og en styrke for SF, hvis de kan få unge, som den nye blogger på politiken.dk, murersvend og kandidat til SF’s landsledelse, Mattias Tesfaye, til at skærpe den sociale profil. Men der er ingen grund til at skamme sig over eksamensbeviser. Veluddannede og ufaglærte kan og skal finde sammen om at udvikle velfærdssamfundet. Så lad os høre flere stemmer, i stedet for de unge SF’eres studentikose selvhad.
Fjendebilledet, som det nye SF dyrker, blev afsløret som spin kort efter 2001
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar