Det må være kommet bag på de fleste, da justitsminister Lars Barfoed (K) forleden skrev en kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor han slog til lyd for en mere blød profil i retspolitikken. Ikke mindst for Jyllands-Posten selv, der tre dage senere valgte at gøre historien til forsidestof. Nu skulle man ganske vist også flere afsnit ned i kronikken, før det kom frem, at Lars Barfoed ikke bare er til straf og pisk, men også er til forebyggelse og uddannelse.
Det var »lov og orden i en nutidig udgave«, som var hans ærinde – og titlen på hans kronik. »Generelt tror jeg, at vi har nået det, vi gerne ville, når det gælder om at forhøje strafferammerne. Jeg tror, at vi i højere grad skal opdyrke nye felter på det præventive felt for at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden for danskerne«, sagde justitsministeren til avisen. Og så burde alle vel være glade. Altså bortset fra Peter Skaarup (DF), der ikke kunne skjule sin forbitrelse over det tilsyneladende kursskifte. Men spørgsmålet er, om Peter Skaarup overhovedet noget at frygte? Det er der – heldigvis for ham – absolut intet, der tyder på. Det mest tankevækkende ved Barfoeds kronik og Jyllands-Postens efterfølgende journalistiske medløb var således, at ministeren ikke havde noget som helst konkret at byde på. Jo, han ville iværksætte »en analyse af mulighederne for at give de indsatte i fængslerne en ny start« – og give grønt lys til et nyt forskningsprojekt, som skal »give ideer til, hvordan man forhindrer unge i at ende i banderne«.
