Det skabte lidt forvirring, da Ritzaus Bureau i tirsdags med det franske nyhedsbureau Agence France Presse (AFP) som kilde kunne bringe nyheden om, at det religiøse råd i Saudi-Arabien havde sagt nej til en »aftale om profettegninger« med en »dansk part«. Jeg brugte en del af min eftermiddag på at forklare en lang række danske medier, at jeg intet kendte til sagen, og at den danske part derfor næppe kunne være Politiken. Politiken indgik godt nok i februar i år en aftale med en saudiarabisk advokat, der repræsenterer efterkommere af profeten Muhammed i otte lande, herunder Saudi-Arabien. Det forekom dog en anelse usandsynligt, at den saudiarabiske regering skulle have forelagt vores brevveksling til godkendelse i Shura-rådet. Hvorefter Shura-rådet skulle have forkastet den med 62 stemmer mod 56 efter en dramatisk debat.
Men den ellers nærliggende tanke, at det var to regeringer, der var i dialog om Muhammedkarikaturerne, forekom åbenbart Ritzaus Bureau så usandsynlig, at Politiken var den eneste mulighed, der blev fremhævet i nyhedstelegrammet.
