Endnu inden Gaddafi er færdig, er han blevet en målestok for det aktuelle arabiske forår – både for den arabiske verden og for den omgivende verdens politik. Ingen arabiske magthavere vil forsvare ham, men kun én arabisk regering – dén i Qatar – vil i praksis bidrage til at beskytte hans befolkning. Heller ingen vestlige regeringer vil forsvare den forrykte diktator. Alligevel tøver de med at fjerne Gaddafi, ligesom franske soldater netop bidrog til at fjerne den tidligere præsident i Elfenbenskysten Laurent Gbagbo. Også i Elfenbenskysten kunne man have ladet den gamle magthaver slås for sit liv og ladet det koste, hvad det måtte koste af andre, dvs. civiles liv. Men nej, Frankrig tog en brav beslutning – uden anmodning fra FN – og sørgede for at ’arrestere’ Gbagbo.
Først blev hans hus og dets omgivelser bombet. Derefter blev Gbagbo arresteret, om ikke med bukserne nede, så i hvert fald i færd med at klæde sig på. »I må ikke slå mig ihjel«, sagde han klynkende efter velvilligt at have ladet alle mulige andre slå ihjel i sit lands voldsomme indre konflikt.
