En kinesisk tigerfar? - ellers tak

Macholeder. Kinas vicepræsident Xi Jinpeng påtager sig rollen som hele verdens tigerfar.
Macholeder. Kinas vicepræsident Xi Jinpeng påtager sig rollen som hele verdens tigerfar.

Han må synes, han ser rasende godt ud i spejlet, Xi Jinpeng, den kinesiske vicepræsident. Stærk, respektindgydende, kom ikke her! Så han har sikkert smagt på ordene og nydt smagen, da han tirsdag truede hvem som helst mod at ’undergrave stabiliteten i Tibet’. For at det ikke skulle være løgn, udgød han sine trusler foran Potalapladset midt i Tibets hovedstad Lhasa, som Kina nu har besat i 60 år. En slags festtale, måtte vi forstå, også udsendt i tv. LÆS OGSÅKina markerer 60 år i Tibet med ny trussel Xi Jinpeng og de andre kinesiske macholedere er tvære over, at Barack Obama netop har budt den tibetanske eksilleder, Dalai Lama, på kaffe i Det Hvide Hus i Washington.

De kinesiske ledere minder om tigermødrene hos forfatteren Amy Chua. Det er hende, der er blevet verdensberømt på sin bog om, hvordan hun har presset, skoset og på enhver måde disciplineret sine børn, så de kunne yde det ypperste. Xi Jinpeng og de andre ser sig som tigerfædre. Og ikke kun i Kina og Tibet, men også ude i verden, hvor småfolk som Barack Obama skal have skældud, hvis han taler tigerfar imod. Taiwan skal trues med kæppen, hvis den demokratiske østat gør sig forestillinger om selvstændighed. Som en ægte rollemodel viser de kinesiske tigerfædre i øjeblikket i Sikkerhedsrådets debat om Syrien, hvordan verden ville se ud, hvis Kina bestemte.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her