Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Michael Sohn (arkiv)/AP
Foto: Michael Sohn (arkiv)/AP

passiv. Den danske S-R-SF-regering har valgt at strække våben i det ideologiske slagsmål mellem en konservativ besparelsesdoktrin, anført af den tyske kansler Angela Merkel, og en socialdemokratisk investeringsstrategi, med den franske præsidentkandidat François Hollande i spidsen, skriver Lars Trier.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen Helle i kampen om Europa

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udstiller egen svaghed ved ikke at turde mene noget om tidens store spørgsmål i Europa.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vælgerne har endnu til gode at høre klare politiske udmeldinger fra regeringens to frontfigurer: statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomiminister Margrethe Vestager (R). Indtil videre har de begge dækket sig ind under teknokratiske talepapirer og dukket nakken i debatten om tidens største spørgsmål: kampen om europagten.

Ingen ved, hvad S-R-SF-regeringen mener. Med taktiske og tarvelige undvigemanøvrer har de forsøgt at krybe uden om at tage kontant stilling til indholdet i europagten og har dermed efterladt et tomrum, som SF’s formand, Villy Søvndal, har udfyldt med tvetydige udtalelser.

Frem for en direkte debat om visdommen i at begrænse mulighederne for at stimulere økonomien med offentlige investeringer i nedgangstider er den officielle diskussion alene reduceret til spidsfindigheder om det danske forbehold.

Men kampen om europagten handler ikke om Danmark, sommerhusregler eller andre nationale særinteresser.

Lige nu udkæmpes et ideologisk slagsmål tværs gennem Europa mellem en konservativ besparelsesdoktrin, anført af den tyske kansler Angela Merkel, og en socialdemokratisk investeringsstrategi, med den franske præsidentkandidat François Hollande i spidsen. Her har den danske S-R-SF-regering valgt at strække våben – og har indtaget en passiv tilpasningspolitik.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt forsøger at undvige den større ideologiske debat ved blot at konstatere – som en anden embedsmand: »Jeg kan ikke forstå, at det skulle være særlig borgerligt at føre en ansvarlig økonomisk politik«.

S-R-SF svigter de millioner af europæere i bunden af pyramiden, der igen kommer til at betale prisen for øget ledighed og nedskæringer



Heldigvis er den gamle garde af socialdemokratiske ledere trådt i karakter. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har skærpet sin kritik af europagten og udtalte forleden til Information:

»Aftalen er for smal, i den forstand at den slet ikke beskæftiger sig med, hvordan vi får gang i hjulene i Europa – altså ved først og fremmest at få igangsat ny grøn vækst og skabt nye job. Det er der ikke plads til i den tekst, der nu ligger foran os«. Også tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) har blik for tidens vigtigste slagsmål: »Der er efter min mening alt for lidt fokus på nødvendigheden af, at de lande, der kan – især Tyskland – stimulerer den europæiske økonomi«.

Mens de to ældre S-vismænd kalder til kamp og opfordrer S-R-SF-regeringen til at træde ind i slagsmålet for vækst i Europa – og Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, hylder pagten som »borgerlig-liberal finanspolitik« – nøjes regeringstoppen med at klandre udenrigsminister Villy Søvndal for at udvise »dårlig timing«.

Men hvor er de ministre i regeringen, som tilsyneladende selv mener, at dansk økonomi trænger til en kickstart af offentlige investeringer? Hvor er finansminister Bjarne Corydon (S) i debatten?

Europa trænger til en ny vækstpolitik, der i bedste fald gør det muligt at skabe nye job; i værste fald blot at holde på nogle af de utallige arbejdspladser, der risikerer at forsvinde i de kommende år.

Holdningsløse politikere som Helle Thorning-Schmidt har overladt debatten til konservative ledere og økonomer

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Kampen står ikke alene mellem konservative og socialdemokrater, men også mellem to økonomiske skoler: på den ene side ’monetaristerne’, der tror, at økonomisk politik i ét og alt handler om at holde inflationen lav og arbejdsudbuddet højt, og på den anden ’keynesianerne’, der mener, at det offentlige skal modvirke voldsomme konjunkturudsving ved at stimulere efterspørgslen efter arbejdskraft i nedgangstider og tilsvarende dæmpe forbruget i opgangstider.

Lige nu dominerer ’monetaristerne’ næsten uantastet – med lavvækst til følge.

Holdningsløse politikere som Helle Thorning-Schmidt har overladt debatten til konservative ledere og økonomer. Og dermed svigter centrum-venstre-partierne de millioner af europæere i bunden af samfundspyramiden, som endnu en gang vil komme til at betale prisen for stigende arbejdsløshed og nedskæringer.

Passiviteten er besynderlig, fordi S-R-SF-regeringen ikke alene misser en oplagt mulighed for at udbrede diskussionen om sin egen kickstart, men også fordi statsminister Helle Thorning-Schmidt undlader at udnytte situationen til selv at træde ind på den europæiske scene som en statskvinde med en mission.

Passiviteten er ydermere forløjet, fordi der ikke findes et helle for Danmark; en neutral position. Europagten er politisk ladet, i konservativ retning, og derfor burde det være en oplagt vindersag for en socialdemokratisk statsminister, som oven i købet er europæisk dannet og uddannet, at tage den politiske debat åbent.

Kynikerne spørger: Er der overhovedet en regering til stede i Danmark? Svaret er, at Nyrup og Lykketoft stadig er de eneste politikere med udsyn til at kæmpe for at styrke og udbrede den danske model.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden