Atatürks nationale befrielsesbevægelse i 1920’erne, der fødte det moderne Tyrkiet på ruinerne af det osmanniske rige, betragtes af mange historikere som en af det 20 århundredes oversete succeshistorier. Atatürk afsatte ikke bare sultanen, men gennemtvang vestlig klædedragt og vestlige administrative og økonomiske værdier i et traditionelt, muslimsk samfund.
Hans regime var bestemt ikke demokratisk, og når sandheden skal frem, var det ikke uden slægtskab med en række af de halvfascistiske diktaturer, der prægede den europæiske mellemkrigstid. Alligevel er der meget godt at sige om det. Det gav Tyrkiet national uafhængighed og stabilitet, landet holdt sig ude af Anden Verdenskrig, og grundlaget for det moderne Tyrkiets økonomiske og uddannelsesmæssige succes blev lagt.
