Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dødt link til 'PlayStation-proletariatet'

Den afgørende test for en ny rød regering bliver at løfte uddannelsesniveauet blandt drenge.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det tegner ikke kønt: Danske drenge klarer sig stadig dårligere og dummere i skolen.

Sammenlignet med piger synker stadig flere drenge ned i køen af overflødige og arbejdsløse.

Den seneste Pisa-undersøgelse tegner billedet af et mentalt kollaps. Konklusionen i den nye rapport, der blev offentliggjort i går, lyder:

»Gabet mellem piger og drenge er øget med 18 point på læseskalaen, og denne ændring er statistisk sikker. Det er især de danske drenge, som klarer sig signifikant dårligere, hvorimod indvandrerdrengenes niveau er uændret«.



Engang blev underklassen kaldt for ’pjalteproletariatet’, men i dag udgøres bunden i stigende grad af unge, der delvis fordriver tiden med computerspil: De kan kaldes for ’PlayStation-proletariatet’.

Tallene i Pisa-undersøgelsen dækker dog over en vigtig nuance: Dagens drenge er ikke dårligere uddannede end deres fædre og bedstefædre. Faldet i færdigheder er ikke absolut, men en relativ tendens – i forhold til piger og jobmarkedet.

I faktiske tal var der tidligere endnu flere drenge, der forlod skolen uden basale kundskaber. Forskellen er blot, at der indtil for få generationer siden var reelle job at finde for de fleste.

I dag er efterspørgslen efter f.eks. arbejdsdrenge og gårdskarle forsvundet – og kravene på jobmarkedet er nu så høje og stigende, at de ’nulsprogede’ drenge træder tydeligt frem.

I et velfærdssamfund som det danske, hvor vi heldigvis hjælper de mennesker, der ikke kan klare sig selv på arbejdsmarkedet, er det en ny og gigantisk udfordring, at store dele af en ungdomsårgang forlader skolen uden evner til at få job.

Det er for let, lidt og intetsigende blot at sparke nedad og kræve, at ’taberdrengene’ tager sig sammen.



Efter optøjerne i Storbritannien har flere debattører advaret imod den tiltagende risiko for, at rodløse drenge og unge mænd i stigende grad vil hærge rundt.

Men inden værdikonservative strømninger får lov til at definere debatten ensidigt – og forklare alt som individuelle problemer, der er forårsaget af mangel på opdragelse, feminisme og multikultur – er der grund til at reflektere lidt videre og erkende, at der er brug for målrettede og sammenhængende politiske initiativer for at konfrontere udstødelsen; en eftertanke, der bør begynde på venstrefløjen.

Det er for let, lidt og intetsigende blot at sparke nedad og kræve, at ’taberdrengene’ tager sig sammen.

Den britiske forfatter Owen Jones udgav tidligere på året bogen ’Chavs – the demonization of the working class’, hvor han beskriver, hvordan den nye underklasse konstant latterliggøres af middelklassen. Owen Jones anklager venstrefløjen for at have svigtet.



I sin boganmeldelse skrev Rune Lykkeberg forleden i Information: »De intellektuelle er mere bekymrede for diskrimination af transseksuelle og religiøse minoriteter end af de økonomiske strukturer og sociale klasser. Og i den kamp er arbejderne ikke nødvendigvis allierede med de akademiske venstreintellektuelle, som kun kender dem fra karikaturerne på tv og tabloidhistorierne om teenagemødre, stofmisbrugere og fodboldbøller«.

Udstødelsen af unge mænd kan og skal ikke reduceres til moral eller livsstil. De europæiske samfund står over for en historisk udfordring, der handler om både at skabe et nyt jobmarked til lavtuddannede og om at skabe nye veje ind i uddannelsessystemet for de unge, der ikke passer ind i de eksisterende klasser og kasser.

På det individuelle plan er det en personlig tragedie i hvert enkelt tilfælde, hvor endnu en dreng falder igennem – og på samfundsplan er det en økonomisk katastrofe, at op mod hver fjerde dreng ikke opgraderes til tidens arbejdsmarked.

Omkostningerne til at forsørge drengene uden uddannelse eller job kan hurtigt udvikle sig til en større finanspolitisk byrde end de mange midaldrende, der hidtil har kunnet trække sig tidligt tilbage.

Politikens undervisningsredaktør kritiserer nyt forslag om ranglister af skolerne. Kilde: Politiken.tv

Udstødelsen af unge mænd kan og skal ikke reduceres til moral eller livsstil.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Gennem de seneste ti år har VKO-blokken ikke prioriteret udfordringen, hverken når det gælder jobskabelse eller uddannelsesløft. Tværtimod er ungdomsledigheden steget og andelen med uddannelse faldet.

Håbet må derfor knytte sig til en rød regering. Men endnu har vælgerne ikke hørt meget til skuffeplanerne hos Socialdemokraterne, SF og de radikale om, hvordan de vil afmontere ’ungebomben’.

Idéerne findes, måske, men de er desværre gemt langt væk.

Men hvis en ny rød regering for alvor skal gøre en forskel, må ’PlayStation-prolatariatet’ frem i fokus – og helst her i de næste ugers valgkamp.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden