0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

White trash er den nye underklasse

Kulturelle barrierer står i vejen for, at unge hvide mænd integreres på det danske arbejdsmarked, skriver Lars Trier Mogensen.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fænomenet kaldes ’white trash’ i USA.

Som andre etiketter, der sættes på folk i bunden af samfundets hierarkier, er det nedsættende og stigmatiserende. Ikke desto mindre beskriver det en virkelighed: ’White trash’ er oprindelig en etnisk betegnelse for de økonomisk, socialt og kulturelt mindrebemidlede hvide borgere i de amerikanske Sydstater.

Fra forladte byer i Appalachebjergene har fænomenet i dag bredt sig til at blive brugt om fattige i udkantsområder i hele den vestlige verden, der »hellere vil bruge penge på en stor fladskærm end på tøj til deres børn«, som Urban Dictionary definerer ’white trash’. Folk, der dyrker en lavkultur, som overklassen kun betragter på afstand som kitschet tv-underholdning.



Danmark har i de senere år fået en stigende gruppe, især af yngre mænd i de sydlige og vestlige udkantskommuner, der lever afkoblet fra både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Danmark har fået en ny etnisk underklasse af ’white trash’-tabere – eller ’det hvidt skidt’ i en direkte oversættelse til hverdagsdansk.

Karakteristisk for brugen af denne kontroversielle socio-etniske etiket er, at den kulturelle faktor menes at spille den altafgørende rolle. Gruppens livsstil hævdes så at sige at blokere for social opstigning.

Ligesom man med godt ret kan argumentere for, at særlige indvandrergruppers relativt mere patriarkalske og kulturkonservative værdier står i vejen for pigernes udfoldelsesmuligheder, hæmmes mange af de hvide mænd i randområderne af en ikkeboglig afhængighedskultur.

Hver anden dreng dropper i dag ud af erhvervsskolerne. Alt for mange drenge er tilsyneladende ikke klædt på socialt og kulturelt til at klare sig igennem en kompetencegivende uddannelse. Forklaringen er næppe koranlæsning eller mangel på fedtholdigt svinekød. Snarere at barndomshjemmets kultur har forhindret en fuld integration i det danske samfund.

De hvide drenge uden job og uddannelse
Problemet er reelt det samme for indvandrerpigerne og for frafaldsdrengene: Forældrenes værdier og livsstil blokerer for børnenes uddannelse. Hvor indvandrerpigerne med god grund har fået meget opmærksomhed i de senere år, har det dog været totalt tabuiseret at tale om de hvide taberdrenge.

Men hvis man stiller de to sociokulturelle ungdomsgrupper – unge indvandrerpiger fra forstæderne og unge hvide mænd fra udkantskommunerne – op over for hinanden, ja, så er balancen nu tippet, til pigernes fordel.

Indvandrerpiger uddanner sig bedre end jævnaldrende drenge, ikke kun fra ’den rådne banan’, men fra hele Danmark. Prognosen for en pige med indvandrerbaggrund er i dag bedre end for en gennemsnitlig dansk dreng: 35 procent af kvindelige efterkommere af indvandrere tager nu en videregående uddannelse mod kun 22 procent af alle unge mænd.

På ungdomsuddannelserne har indvandrerpigerne også indhentet gennemsnittet af de jævnaldrende drenge. I dag repræsenterer drengene det svage køn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter