Lyt til artiklen
Woody Allen har det med at gentage sig selv, men i tidens løb er det blevet til flere mesterværker. Til mine yndlingsfilm hører ’Hannah og hendes søstre’, hvor instruktøren spiller en topneurotisk mand, der konstant går rundt og frygter sygdom og død.
Han lader sig undersøge på kryds og tværs og er villig til at konvertere til alt fra katolicisme til Hare Krishna for at tro på noget. Men lige lidt hjælper det, for i sidste ende ender det jo alligevel galt for os alle sammen. Vi hænger i en tynd tråd, og grundlæggende er livet meningsløst.
