Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Den gennemsnitlige elev på både gymnasierne og erhvervsuddannelserne starter med svagere faglige forudsætninger, hvilket sætter det faglige niveau under pres begge steder«, siger Amalie Kestler bl.a. i dagens signatur.
Grafik:: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

»Den gennemsnitlige elev på både gymnasierne og erhvervsuddannelserne starter med svagere faglige forudsætninger, hvilket sætter det faglige niveau under pres begge steder«, siger Amalie Kestler bl.a. i dagens signatur.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amalie Kestler: Skru ned for hadet og op for kravene

Bag håbløse fjendebilleder af akademikere og kreative gemmer sig en relevant kritik, som Kaare Dybvad (S) ikke står alene med.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bliver man regnet med i bunkebrylluppet ’den ’kreative klasse’ – og det er der sandt for dyden mange, der gør i det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvads bog ’De lærdes tyranni’, svarer det til at stå på en samtalepartners dørtærskel og blive svinet til, inden man får sagt goddag.

Så kan det jo være lidt stramt at nå frem til dialogkaffen. Og det kræver da også sin mælk at læse bogen uden at kløjes i vilde påstande om, hvad hele denne befolkningsgruppe er skyld i af dårligdomme. Men vi lever jo i vredens tid, hvor mange griber efter fjendebilleder for at aflevere samfundskritik. Fred være med det.

Selv har Kaare Dybvads hovedfjende, den amerikanske professor Richard Florida, der skrev om den kreative klasse, påpeget nogle af de problemer, som Dybvad er inde på i sin bog: Den sociale og økonomiske ulighed, der opstår, når rige mennesker koncentrerer sig i storbyerne og drikker hvidvin i dyre lejligheder, mens lavtlønnede servicemedarbejdere vasker deres tøj eller rækker dem toiletpapir på en bar, som Dybvad oplevede det ved et besøg i San Francisco.

Det er ikke så længe siden, vi her i avisen anmeldte Floridas nye bog, som netop beskriver bagsiderne ved den udvikling, han selv pegede på.

Om den kommer fra Florida selv, Dybvad eller andre, er det en relevant kritik af en global megatrend. For det er rigtigt, at mange mennesker ikke får del i væksten, fordi deres løn ikke stiger, og deres arbejdsvilkår bliver presset af arbejdskraft fra andre steder. Det skaber sociale udfordringer, som kræver indsatser: Der skal skabes mere vækst, den skal være mere bæredygtig, fordeles mere lige, og så skal der investeres i bedre uddannelser.

Produktion og udvikling går hånd i hånd i samfund, der vokser

Og her når vi frem til den relevante debat om det danske uddannelsessystem, som Kaare Dybvad også tager op. Heller ikke den kritik står han alene med. I 2014 skrev tidligere overvismand Peter Birch Sørensen her i avisen i en Kronik:

»Mange af dem med middelkarakterer fra folkeskolen, der tidligere ville have valgt en erhvervsuddannelse, søger i dag en gymnasial uddannelse. Det betyder, at den gennemsnitlige elev på både gymnasierne og erhvervsuddannelserne starter med svagere faglige forudsætninger, hvilket sætter det faglige niveau under pres begge steder. Hvis udviklingen fortsætter, kan den føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft.«

Han tilføjede, at hele 18 procent af dem, der har taget en gymnasial uddannelse i 2001 ti år senere også havde taget en erhvervsuddannelse, og at disse dobbeltuddannelser koster samfundet mange penge i ekstra SU, taxametertilskud og mistede skatteindtægter. Helt rimeligt er det også at problematisere, at uddannelser i f.eks. kommunikation ’plus et eller andet’ har fået alt for voldsom gødning, for de er knopskudt helt vildt med en pæn jobusikkerhed til følge.

Selvfølgelig må ansvarlige politikere forholde sig til, at nogle akademikere står uden job, når de bliver færdige, og med uddannelser, som der ikke synes at være efterspørgsel efter. Der er grund til at tale om, hvorvidt der bliver optaget for mange på gymnasierne til, at det giver mening både for elever og samfund. Der er brug for at højne kvaliteten i hele uddannelsessystemet. Vi skal stille krav til uddannelsesstederne.

Sidst jeg tjekkede, er det netop disse ting, den uddannelsespolitiske debat handler om i disse år. At dimensionere uddannelserne bedre og få mere kvalitet ind i dem – både åndeligt og jobmæssigt.

Vi kan hurtigt blive enige om, at Danmark ikke kun skal leve af kreative typer – det kender jeg heller ikke mange, der påstår. Produktion og udvikling går hånd i hånd i samfund, der vokser.

Hvis vi vil klare det godt og bevare fællesskabet, skal vi prioritere begge dele.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden