»Den gennemsnitlige elev på både gymnasierne og erhvervsuddannelserne starter med svagere faglige forudsætninger, hvilket sætter det faglige niveau under pres begge steder«, siger Amalie Kestler bl.a. i dagens signatur.
Grafik:: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

»Den gennemsnitlige elev på både gymnasierne og erhvervsuddannelserne starter med svagere faglige forudsætninger, hvilket sætter det faglige niveau under pres begge steder«, siger Amalie Kestler bl.a. i dagens signatur.

Signatur

Amalie Kestler: Skru ned for hadet og op for kravene

Bag håbløse fjendebilleder af akademikere og kreative gemmer sig en relevant kritik, som Kaare Dybvad (S) ikke står alene med.

Signatur

Bliver man regnet med i bunkebrylluppet ’den ’kreative klasse’ – og det er der sandt for dyden mange, der gør i det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvads bog ’De lærdes tyranni’, svarer det til at stå på en samtalepartners dørtærskel og blive svinet til, inden man får sagt goddag.

Så kan det jo være lidt stramt at nå frem til dialogkaffen. Og det kræver da også sin mælk at læse bogen uden at kløjes i vilde påstande om, hvad hele denne befolkningsgruppe er skyld i af dårligdomme. Men vi lever jo i vredens tid, hvor mange griber efter fjendebilleder for at aflevere samfundskritik. Fred være med det.

Selv har Kaare Dybvads hovedfjende, den amerikanske professor Richard Florida, der skrev om den kreative klasse, påpeget nogle af de problemer, som Dybvad er inde på i sin bog: Den sociale og økonomiske ulighed, der opstår, når rige mennesker koncentrerer sig i storbyerne og drikker hvidvin i dyre lejligheder, mens lavtlønnede servicemedarbejdere vasker deres tøj eller rækker dem toiletpapir på en bar, som Dybvad oplevede det ved et besøg i San Francisco.

Det er ikke så længe siden, vi her i avisen anmeldte Floridas nye bog, som netop beskriver bagsiderne ved den udvikling, han selv pegede på.

Om den kommer fra Florida selv, Dybvad eller andre, er det en relevant kritik af en global megatrend. For det er rigtigt, at mange mennesker ikke får del i væksten, fordi deres løn ikke stiger, og deres arbejdsvilkår bliver presset af arbejdskraft fra andre steder. Det skaber sociale udfordringer, som kræver indsatser: Der skal skabes mere vækst, den skal være mere bæredygtig, fordeles mere lige, og så skal der investeres i bedre uddannelser.

Produktion og udvikling går hånd i hånd i samfund, der vokser

Og her når vi frem til den relevante debat om det danske uddannelsessystem, som Kaare Dybvad også tager op. Heller ikke den kritik står han alene med. I 2014 skrev tidligere overvismand Peter Birch Sørensen her i avisen i en Kronik:

»Mange af dem med middelkarakterer fra folkeskolen, der tidligere ville have valgt en erhvervsuddannelse, søger i dag en gymnasial uddannelse. Det betyder, at den gennemsnitlige elev på både gymnasierne og erhvervsuddannelserne starter med svagere faglige forudsætninger, hvilket sætter det faglige niveau under pres begge steder. Hvis udviklingen fortsætter, kan den føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft.«

Han tilføjede, at hele 18 procent af dem, der har taget en gymnasial uddannelse i 2001 ti år senere også havde taget en erhvervsuddannelse, og at disse dobbeltuddannelser koster samfundet mange penge i ekstra SU, taxametertilskud og mistede skatteindtægter. Helt rimeligt er det også at problematisere, at uddannelser i f.eks. kommunikation ’plus et eller andet’ har fået alt for voldsom gødning, for de er knopskudt helt vildt med en pæn jobusikkerhed til følge.

Selvfølgelig må ansvarlige politikere forholde sig til, at nogle akademikere står uden job, når de bliver færdige, og med uddannelser, som der ikke synes at være efterspørgsel efter. Der er grund til at tale om, hvorvidt der bliver optaget for mange på gymnasierne til, at det giver mening både for elever og samfund. Der er brug for at højne kvaliteten i hele uddannelsessystemet. Vi skal stille krav til uddannelsesstederne.

Sidst jeg tjekkede, er det netop disse ting, den uddannelsespolitiske debat handler om i disse år. At dimensionere uddannelserne bedre og få mere kvalitet ind i dem – både åndeligt og jobmæssigt.

Vi kan hurtigt blive enige om, at Danmark ikke kun skal leve af kreative typer – det kender jeg heller ikke mange, der påstår. Produktion og udvikling går hånd i hånd i samfund, der vokser.

Hvis vi vil klare det godt og bevare fællesskabet, skal vi prioritere begge dele.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce