Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Anne-Marie Steen Petersen /Politiken-Tegning

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amalie Kestler: Lige meget hvilket køn du har, så kommer grænser ikke af sig selv

At sætte sine egne grænser er en vigtig del af det at være menneske.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg læste forleden om den bajerske lov fra 1880. Den blev fremsat af Frederik Bajer, gift med Mathilde Bajer, der grundlagde Dansk Kvindesamfund i 1871.

Frederik Bajer er en af de sjældne, men vigtige mænd i danmarkshistorien, der på den tid kæmpede kvindernes sag. Utrætteligt fremsatte han lovforslag om forbedring af kvinders stilling – og blev hældt ned af brættet af et flertal mange gange, førend noget af hans lovgivning kom igennem.

Den bajerske lov gav kvinder ret til at eje de penge, de selv havde tjent. ’Lov om gift Kvindes Raadighed over, hvad hun erhverver ved selvstændig Virksomhed’, som den hed.

Selv i de mest progressive forbindelser kom kvinden til at stå i skyggen af sin skabende mand

Arbejdede kvinden og tjente penge, kunne hun fra nu af (i princippet i al fald) råde over dem – før tilfaldt alle pengene manden.

Den bajerske lov var et voldsomt nybrud. Den gik dog ikke så vidt, at kvinden nu havde ret til egen formue. Hvis hun havde penge med ind i ægteskabet i form af f.eks. ejendom, tilfaldt denne fortsat manden. Det var for vidtgående i 1880 at forestille sig, at en gift kvinde selv skulle råde over sine penge!

Nok havde man haft det moderne gennembrud, hvor en del forfattere skrev om kvindens stilling over for manden og problematiserede ægteskabets snærende bånd. Men selv i de bedste kunstnerægteskaber eller mest progressive forbindelser kom kvinden ofte til at stå i skyggen af sin skabende mand.

Se bare på maleren og multikunstneren J.F. Willumsen, der betragtede sin første hustru, Juliette, som umulig at opdrage til at være en god, inspirerende kunstnerhustru. Hun, der selv forsøgte sig som billedhugger, røg ud af hjemmet i Hellerup og erstattet med en anden model. Juliette var ulykkelig og stoppede med at skabe.

Eller se på Edvard Brandes, hvis hustru tog livet af sig, efter han havde beskyldt hende for ægteskabsbrud – noget, han dog selv praktiserede. Heller ikke Georg Brandes og hans hustru formåede at finde balancen. Eller tænk på Skagensmalerne, hvor hustruerne Anna og Marie nok havde talent for at male – men også en stor opgave i at passe deres ikke altid helt nemme mænd.

Romaner og skuespil opfordrede kvinder til en mere fri og frivillig natur. Men i virkelighedens verden endte mange af dem, der forsøgte at udleve den påståede nyvundne frihed, i ægteskaber eller forhold, hvor de trak det korte strå.

Fordi manden bare var bedre stillet og havde flere rettigheder og muligheder. Begge køn levede med risikoen for social fordømmelse, men for kvinden havde dette endnu større konsekvenser end for manden.

Hun og børnene var reelt bundet til hans evne til at skaffe penge til familien og brød på bordet. Hun havde ikke mange chancer for at leve et nogenlunde udholdeligt liv, hvis parret blev skilt. Derfor var det sværere for hende at gå, og derfor var det så opsigtsvækkende, da Nora gik.

Hvor langt er vi så nået? Vi er da nået ufatteligt langt. Kvinders mulighed for selv at stå på egne ben, ikke bare i tanken, men også reelt, har jo i Danmark ændret sig voldsomt – heldigvis.

Som man har kunnet læse den seneste uge, er det ofte mænd, der er overrepræsenteret i de triste statistikker over selvmord, misbrug og ensomhed. Men der er også et væld af statistikker, hvor kvinderne halter bagefter, og selv om kvinder principielt er ligestillet på flere planer end før, er det på andre planer reelt en helt anden historie.

Jeg tror, det er vigtigt at huske, at det ikke er en konkurrence om, hvilket køn der har det værst. Uanset køn, race og alder er det at finde og sætte sine egne grænser som menneske i verden en udfordring, den enkelte har. Det ene køn har ofte – men ikke altid – nogle andre typer forhindringer end det andet. Samfundets opgave er at støtte alle greb efter frihed og lighed uden at kvæle individet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden