Det er ikke magten, som korrumperer, men frygten for at miste magten«. Ordene er Aung San Suu Kyis, nobelpristager, symbolet på burmesernes drøm om frihed fra generalernes diktatur og for demokrati og nu de facto-præsident. Hun har ansvaret for alle regeringens civile gøremål, mens generalerne kontrollerer bl.a. forsvars- og indenrigsministeriet. Udtalelsen om frygten for at miste magt faldt år tilbage, da Aung San Suu Kyi endnu sad i husarrest, beundret og dyrket som et frihedens ikon af brede kredse verden over, sidestillet med Gandhi, som frihedens apostel.
Få illustrerer bedre end hun sandheden i udtalelsen. Ikonet har skiftet ham og er blevet en semidespotisk leder og pragmatisk politiker, der ofrer moralske værdier af hensyn til politiske interesser. Hendes tavshed i forbindelse med det, som det amerikanske Yale University i en rapport kalder »brutalitet, grænsende til folkemord«, og som Kofi Annan, FN’s forhenværende generalsekretær, karakteriserer som »forbrydelser mod menneskeheden« i en rapport til FN, er kompromitterende.
