Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivfoto:: SANA via AP/AP
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjælp til Syrien er lig med støtte til Assad

Man kan ikke handle med regimet ved at investere i genopbygning mod at kræve borgerrettigheder til sunnimuslimer.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Assads krigsforbryderregime har vundet. Det har vi USA’s FN-ambassadørs ord for. Nikki Haley erklærede i Sikkerhedsrådet, at »vor prioritet er ikke længere at få Assad ud«.

Det megastærke Vesten har måttet strække våben i en konfrontation med to minimagter, Iran og Rusland, begge ramt af vestlige økonomiske sanktioner, men med viljestyrke til at finansiere Syrien gennem seks års borgerkrig. Assad er kommet styrket ud af konflikten. Det lagde han ikke skjul på i en tale i august, hvor han advarede sine modstandere mod at tro, at de kunne forhandle sig til fordele, som de ikke kunne vinde på slagmarken. Assad og hans to allierede kontrollerer nu ca. 85 procent af prækrigens Syrien. Han har konsolideret sin magt ved at gennemføre en brutal etnisk udrensning af sunnimuslimer fra byerne.

I Homs, En af de største byer, der var blandt de første til at gøre oprør mod Assad, er 15.000 sunnimuslimske indbyggere blev overført til områder, der i forvejen har haft sunnimuslimsk flertal. Både iranerne og russerne har bidraget til denne etniske udrensning, der har karakter af forbrydelse mod menneskeheden. Russerne har forhandlet med talsmænd for den fordømte befolkning for at overtale dem til at forlade Homs frivilligt.

Iranernes andel i den etniske udrensning er, at de leverer ’erstatningsbefolkning’ i form af shia-indvandrere fra Irak eller afghanere mobiliseret i de afghanske flygtningelejre i Iran. Før borgerkrigen talte sunnimuslimerne i den syriske befolkning ca. 75 procent og Assads alawitter samt andre mindretal ca. 15 procent. I dag mener iagttagere, at de to grupper størrelsesmæssigt nærmer sig hinanden i de større byer.

For at sikre regimets magt fører regeringen en kampagne rettet mod flygtninge, langt den største del sunnimuslimer, mod at de vender hjem. Den understreger, at mænd, der har deltaget i oprøret mod Assad, vil blive straffet, og at unge mænd vil blive indkaldt. Cirka en tredjedel af Syriens oprindelige indbyggere befinder sig som flygtninge i Vesteuropa og i Syriens nabolande, mens yderligere en tredjedel er interne flygtninge.

Verdensbanken anslår, at det vil koste over 200 milliarder dollars at genopbygge landet. Genopbygningen er så småt ved at komme i gang. Foreløbig er der tale om mindre projekter, bl.a. finansieret af ’vennerne’, især Iran, Tyrkiet og Kina, men det er klart, at en større indsats vil være afhængig af internationale og vestlige kapitalinvesteringer.

Spørgsmålet er, om den vestlige verden skal deltage i genopbygning af et autoritært system, der forfølger politiske modstandere, bruger tortur i fængslerne, og som forhåbentlig en dag vil blive stillet til regnskab for overgreb mod dets egen civilbefolkning. Det er et moralsk problem, på den anden side i regnskabet optræder det humanitære synspunkt. Hensynet til den brede befolknings ve og vel må også inddrages i overvejelserne.

Der er intet begrundet håb om, at Vesten kan slå en handel af med Assad: kapital mod politiske indrømmelser, som f.eks. garantier mod indgreb mod sunnimuslimers borgerrettigheder. En sådan handel med Assad foresvæver tilsyneladende nogle lande. I september vedtog bl.a. USA, Saudi-Arabien og repræsentanter for EU en erklæring, der konstaterer, at »støtte til rekonstruktion af Syrien må afhænge af, om der kommer gang i en troværdig politisk proces, der vil føre til en ægte politisk overgang, som størstedelen af befolkningen vil støtte«. Sådan tænker og taler repræsentanter for magter, der har vundet en krig. Ikke magter, der – som Vesten – har tabt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vestlige donorer og investorer bliver medskyldige i Assads undertrykkelsespolitik

Assad gjorde det klart i sin tale i august, at han vil prioritere investorer, der har støttet ham og behandlet ham som en ligestillet. En hentydning til Iran, Indien og Kina. »For Vesten er resten af verden blot en samling kvæg«, sagde han. Assad ønsker at genopbygge det syriske samfund, men samtidig stiler han mod at genoprette det totalitære, autokratiske korrupte system, som han har arvet efter sin far, hvor politisk loyalitet, underkastelse, er det eneste forsvar, individet har til rådighed.

Prisen for at få lov til at hjælpe Syrien er at underkaste sig Assad-regimets diktat, hvilket er ensbetydende med, at vestlige donorer og investorer bliver medskyldige i Assads undertrykkelsespolitik og indirekte bidrager til at sikre Irans og Ruslands interesser i Mellemøsten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden