Det er svært at fastholde forestillingen om, at det kommunistiske DDR ikke var en uretsstat, når man i Normannenstrasse i Berlin besøger Ministeriet for Statssikkerhed (MfS) og i Berlin-Hohenschönhausen dets politiske politi Stasis fængsels- og torturkompleks.
Det ene sted: væg-til-væg-overvågningen af DDR’s befolkning og fjender, det andet: den vilkårlige mishandling af ofrene for Stasis stikkervirksomhed. Det ene eksisterer ikke uden det andet. Overvågning og tortur er to alen af et stykke.




























