Lyt til artiklen
I teksten ’Oversætterens opgave’, som Walter Benjamin skrev i 1921, indleder den tyske tænker med at fastslå, at »intet digt gælder læseren, intet billede beskueren, ingen symfoni dens lyttere«. De tegn, en kunstner betjener sig af, er ikke meddelelser. De er ar efter kunstnerens egen kamp for at erkende, benævne og formulere sine oplevelser.
Den legendariske babyloniske sprogforvirring opstår allerede i det enkelte menneskes hjernekiste. Vi er selv vores første oversætter. Når kunstnerens indtryk først er blevet til udtryk, er deres skaber ikke længere herre over dem. Menneskets opgave er at begribe, hvad der udtrykkes med tegn og ikke med de bare næver.
