Valget har mange tabere. De fleste store, enkelte små, andre næsten usynlige. Og mens nogle imploderer for åben skærm, formår de habile at lade nederlaget glide ned med et øllet valgaftenssmil og et par fine fraser om vælgernes dom. Enhedslisten hører til sidste kategori. Partiet mistede 4 ud af 13 mandater og blev dermed skåret ned med næsten en tredjedel. Reelt en lille rød-grøn katastrofe. Hvad gik der galt?
Lytter man til partiets spidser, er det Alternativet, der er årsag til miseren. Venstrefløjens vælgere har nemlig blot vist sig som gode kammerater, der i nødens stund har foretaget en ideologisk overskuelig piruet, et venligt gadedrengehop fra Ø til Å. Rød blok skulle reddes, og så måtte de teoretiske diskussioner om bæredygtige og fællesskabsprægede ligevægtssamfund – versus ligevægtige og bæredygtige fællesskabssamfund – udskydes til en anden aften. På den måde led Enhedslisten det skønneste nederlag: martyrens. Man tabte på grund af et overskud af solidaritet. Og åbnede dermed galant og selvudslettende døren for venstrefløjens sejr som helhed.
