Det er de ubeslutsomme, de langsomme og de hjemmeboende, der kommer til at mærke regeringens reform af SU-systemet tydeligst.
Hvis man ikke har påbegyndt en videregående uddannelse seneste to år efter en adgangsgivende eksamen, vil man kun kunne få SU i den normerede uddannelsestid.
Regeringen vil desuden indføre et loft, så unge højst kan få SU til fem ungdomsuddannelser.
Og så vil reguleringen af SU'en blive ændret, så den følger de øvrige overførselsindkomster.
»Vi har et meget dyrt SU-system i Danmark. Vi forventer i 2013 at bruge 19 mia. kroner på SU. Det er mere end noget andet OECD-land målt i forhold til vores samlede økonomi, og det er langt mere, end for eksempel svenskerne bruger på deres SU-system«, forklarede statsministeren på sit pressemøde i dag.
LÆS MERE
Otte punkter: Sådan vil regeringen ændre SU'enMen det beroliger ikke formanden for de danske gymnasieelever.
»Det kommer til at betyde, at flere har sværere ved at klare de udgifter, der er ved at gå i gymnasiet i forhold til studieture, transport, ekskursioner, lommeregnere og måske bøger. Der er mange udgifter, som eleverne i dag bruger SU'en til at betale for«, siger Malene Nyborg.
Er regeringens oplæg til en SU-reform rimeligt? Deltag i debatten herunder.
fortsæt med at læse
