Kritikken er haglet ned over dokumentaren ’Grønlands hvide guld’. En række økonomer har hævdet, at de 400 milliarder kroner, som måler kryolitvirksomhedens totale omsætning omregnet til nutidskroner, er misvisende for kryolitvirksomhedens værdistigning, da denne bør beregnes ved at trække udgifterne fra indtægterne og derfor havner på et betydelig mindre beløb end de 400 milliarder.

Argumentationen er som sådan helt korrekt, hvis det havde drejet sig om værdistigningen i en virksomhed, men ikke særlig interessant, hvis vi ønsker svar på spørgsmålet om, hvilke økonomiske fordele Danmark som land totalt set har haft af udvindingen af kryolitmalm i Grønland. Her er det mere retvisende at se på, hvordan kryoliteventyret har påvirket udviklingen af Danmarks bruttonationalproduktet (bnp) over de 130 år, hvor virksomheden var virksom. Så er de 400 milliarder slet ikke et urimeligt bud på, hvad Danmark som land har vundet på kryoliteventyret. Hvis vi også medregner de afledte effekter, som kommer af, at de ansatte i virksomheden bruger deres løn i Danmark til forbrug af mad, bolig, tøj etc., vil beløbet faktisk være betydelig større.