Der var ikke stor optimisme at spore hos astrofysiker Tina Ibsen, da hun lagde vejen forbi Brorfelde Observatorium her til formiddag for at se det forholdsvis sjældne fænomen, når Solsystemets inderste planet efter planen skulle glide forbi solskiven mellem kl. 13.30 og 16.00.
»Det ser ikke ud til, at vejret er med os i år. Jeg tager alligevel til observatoriet i Brorfelde og håber på et hul i skyerne«, skrev astrofysikeren på Twitter.
Ekstremernes planet
Merkur
Merkur er den planet, som har den mest elliptiske bane og det største temperaturudsving mellem dag og nat. Det er også Solsystemets mindste planet og den med mest fart på i sin bane. Merkur har mange rekorder og kaldes derfor også ofte for ekstremernes planet. Det gør den desværre ikke lettere at observere, så når muligheden melder sig, bør man gribe den. Den næste Merkur-passage vil ske 13. november 2032 fra klokken 7.41 til 12.07.
Bønnen blev hørt. Pludselig klarede det op, og Solen kom til syne bag et tyndt skydække. Det betød også, at de cirka 80 besøgende fik den oplevelse, de var kommet for. At se den lille prik i form af Merkur passere den store solskive bag det lette skydække. Gennem teleskoper med solfiltre.
Kan du se den lille prik?
Klokken 14.30 tog Niels-Jørgen Tinghuus et billede af Merkur-passagen med sin mobiltelefon, som han havde placeret på teleskopets okular.
Merkurpassager sker kun 13-14 gange på 100 år, og den næste kan opleves i 2032.
Den tyske astronom Johannes Kepler (1571–1630) (som i øvrigt studerede hos Tycho Brahe), var den første astronom, der var i stand til at forudsige en Merkur-passage.
Han nåede dog ikke selv at se det, da det var den franske astronom Pierre Gassendi (1592–1655), som så Merkur-passagen 7. november 1631.
Navneleg
Planetens navn
Planeten har haft mange navne, men de fleste betyder gudernes sendebud, som det fx er tilfældet hos Babylonierne, der kaldte planeten Nabu. Grækerne, der kaldte den Hermes og romerne altså Merkur. Gudernes sendebud var altid travl og måske derfor planetens navn. Den bevæger sig nemlig hurtigt i sin bane.
fortsæt med at læse




























