Varetægtsfængsling er enormt indgribende og bør kun benyttes, når det er strengt nødvendigt. Alligevel ser vi, at det bliver benyttet rutinemæssigt og i stort omfang«, skrev professor Peter Scharff Smith i sin bog ’Varetægtsfængsling – Danmarks hårdeste straf?’, der udkom i begyndelsen af 2017. I bogen refereres egne og andres undersøgelser, der viste, at selv om varetægtsfængslede bør betragtes som uskyldige, var de underlagt markant mere restriktive regler og værre forhold end de indsatte, som allerede var dømt og afsonede en dom.
Konklusionen var klar: Der bør varetægtsfængsles mindre, varetægtsfængslingerne bør være kortere – og de forhold, der varetægtsfængsles under, bør radikalt forbedres.



























